A.P. Møllers regnskab afslører store skjulte værdier

Lyt til artiklen

Danmarks suverænt rigeste mand, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller, gemmer endnu flere milliarder på kistebunden, end offentligheden hidtil har været bekendt med. Som følge af en ny regnskabslov blev A.P. Møller Gruppen onsdag tvunget til at løfte en del af det ellers særdeles tætte slør, der har omgivet værdien af gruppens delvist ejede selskaber og aktieposterne i bl.a. Danske Bank. Og resultatet slog næsten loftet ud af den i forvejen bugnende pengetank: Egenkapitalen i de to børsnoterede A.P. Møller-selskaber, D/S Svendborg og D/S 1912, er som følge af ændringen af regnskabspraksis mangedoblet til 67,6 milliarder kroner ved starten af 2002 mod kun 12,1 milliarder kroner året før. Mc-Kinney er som hovedaktionær dermed god for 55 milliarder kroner mere end alle troede. Ventet i spænding De hidtil skjulte oplysninger var ventet med spænding. Mange aktionærer og eksperter har længe haft mistanke om, at hovedsædet på Esplanaden gemte på langt større værdier, end regnskaberne har afspejlet. Fablerne om enorme og ukendte rigdomme har gennem årene fået et nærmest myteagtigt skær. I samme sekund halvårsregnskaberne fra de to centrale A.P. Møller- selskaber D/S Svendborg og D/S 1912 blev offentliggjort i går, stod det klart, at myterne for en gangs skyld ikke havde overdrevet vildt. Tværtimod fremgik det af regnskaberne, at Mærsk Mc-Kinney Møller i adskillige år har aflagt regnskaber, der pænt sagt kun har medtaget en flig af de værdier, han og hans rederi råder over. Regnskab skal vise reel værdi Når A.P. Møller Gruppen pludselig er blevet 55 milliarder kroner rigere, skyldes det, at den nye regnskabslov har indført regler om, at alle værdier skal optages i regnskabet til den reelle værdi. A.P. Møller købte f.eks. i 1920'erne aktier i Danske Bank, og har hidtil bogført aktierne til den pris, man betalte dengang. I det nye regnskab er aktierne medtaget til den værdi, de har i dag, og det samme er alle A.P. Møllers andre, talrige besiddelser, herunder de associerede selskaber, der hidtil har været bogført efter udbyttebetalingen. Dramatisk forstørrelse Børseksperten Paul Krüger Andersen fra Handelshøjskolen i Århus mener, at der er tale om en 'dramatisk forstørrelse' af værdien. »Det er store tal, som har en meget markant effekt på regnskaberne, og man må vel derfor konstatere, at den nye regnskabslov åbenbart virker efter hensigten. Set i et investorperspektiv er det vigtigt at bemærke, at det er blevet væsentligt sikrere at værdifastsætte A.P. Møller-aktien, fordi man nu har de reelle tal at gøre godt med«, siger Paul Krüger Andersen. Direktør Ejvind Kolding, A.P. Møller, erkender, at det først er nu, offentligheden får det rigtige billede af gruppens samlede balance. »Jeg tror ikke, at analytikere og investorer er så overraskede over omfanget. Mange af tallene har tidligere kunne aflæses i de enkelte virksomheders regnskaber. Men vi har følt, at det var rigtigt at give de mange nye oplysninger nu, og faktisk oplyser vi mere, end vi skal,« siger Eivind Kolding. Næppe detaljer om bankaktier Men selv om A.P. Møller nu følger lovens krav og afdækker en god bid af A.P. Møller-gruppens enorme omfang, så er der ikke grund til at forvente, at det kommende årsregnskab vil indeholde detaljerede oplysninger om f.eks. A.P. Møllers aktieposter i Danske Bank. »Vi lever til enhver tid op til lovens krav. Men selv om jeg godt ved, at mange er meget interesserede i hvilke aktieposter vi ejer, så er reglerne på det område faktisk uændrede, og det er ikke oplysninger, som vi skal offentliggøre«, siger Eivind Kolding. Børsanalytikere og andre eksperter havde på forhånd forventet, at store skjulte værdier ville dukke op, men 55 milliarder kroner var trods alt mere, end de fleste havde regnet med. »Som ventet har den nye årsregnskabslovs regler om opgørelse af værdien af aktiver og forpligtelser betydet en meget voldsom stigning i den samlede balance. Baggrunden herfor er primært, at den nye lov stiller krav om opgørelse af ejerandele i associerede virksomheder til indre værdi - fremfor tidligere til historiske kostpriser. Efter den gamle årsregnskabslov skulle man - i lighed med den nye lov - give supplerende oplysninger, såfremt anvendelse af lovens regler ikke førte til et retvisende billede. Det er ledelsens pligt at foretage denne vurdering, der også er underlagt revisors kritiske prøvelse«, siger partner i PricewaterhouseCoopers Henrik Steffensen, der er en af arkitekterne bag den nye regnskabslov. Også selve resultatet i A.P. Møller-selskaberne er i øvrigt blevet markant påvirket af regnskabsændringerne, fordi selskabernes andel af resultatet af associerede selskaber nu skal indregnes i resultatopgørelsen. Den samlede betydning for halvårsregnskabet er opgjort til et plus på 10,6 milliarder kroner før skat, mens effekten efter skat er på 6,7 milliarder kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her