Danske forbrugere vil i fremtiden få forsinket adgang til billig kopimedicin. Det kan blive konsekvensen, hvis et nyt oplæg fra EU-parlamentet ender med at blive gennemført i medlemslandene. Parlamentet skulle onsdag stemme om forskellige forslag fra EU-kommissionen, der samlet skal ensarte reglerne for medicinalselskaber i Europa. Adgang til kostbar forskning I den forbindelse blev parlamentet enig om, at producenter af kopimedicin - generisk medicin - bør få adgang til originalproducenternes kostbare forskning efter otte år. I mange EU-lande giver det kopisterne en fordel, fordi de i dag først kan se opfinderne over skulderen efter ti år. Men for danske kopiproducenter er det dårligt nyt. Som et af de eneste lande har Danmark nemlig haft tradition for at give landets mange kopister bedre forhold med adgang allerede efter seks år. »Det er klart, at det stiller de danske kopiproducenter ringere end nu. Men jeg tror ikke, at det får betydning for patienternes udgifter til medicin. Der er trods alt ikke så mange nye opfindelser, der kommer på markedet«, siger EU-parlamentarikeren Torben Lund (S). Afstemningsresultatet sendes nu videre til vurdering i medlemslandene. Kopiprodukter til halv pris Hans Henrik Raith, administrerende direktør for kopivirksomheden United Nordic Pharma og medstifter af Industriforeningen for Generiske Lægemidler (IGL) mener, at det bliver dyrt for danske forbrugere, hvis forslaget gennemføres. Ofte sælges kopiprodukter til under halv pris af originalerne. »Desto længere tid, det tager, før et kopiprodukt kommer i handlen, desto dyrere bliver det for patienterne og hele samfundet«, siger Hans Henrik Raith. Lægemiddelindustri ikke tilfreds Lægemiddelindustrien (LIF), der især huser originalproducenter, er dog heller ikke tilfreds. Vicedirektør Poul Erik Pyndt havde håbet på, at parlamentet havde sagt ja til kommissionens forslag, der først vil give kopiproducenterne adgang til forskningsdata efter ti år. »Det kan godt være, at det forbedrer vores medlemmers arbejdsforhold i Danmark. Men de fleste selskaber sælger jo over hele EU, og her bliver situationen nu, at de skal offentliggøre deres forskning efter otte år i stedet for ti. Det er ikke rimeligt«, siger Poul Erik Pyndt om konsekvenserne, hvis forslaget gennemføres. Han peger på, at det i gennemsnit koster fire milliarder kroner og ti-tolv år at udvikle et nyt lægemiddel. Ingen reklamer LIF er heller ikke tilfreds med, at EU-parlamentet indtil videre har forkastet kommissionens ønske om at tillade selskaber at markedsføre nye receptpligtige lægemidler direkte over for patienterne. Forslaget har vakt stor bekymring i Forbrugerrådet og blandt europæiske søsterorganisationer, der frygter et reklamebombardement som i USA. EU-parlamentet stemte desuden for, at nye lægemidler i fremtiden kun skal godkendes centralt i London og ikke nationalt. Formålet er at give europæiske medicinselskaber mulighed for at komme hurtigere ud med nye produkter på et marked, der fortsat domineres af amerikanske konkurrenter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Jeg kunne ikke lægge bogen fra mig
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Det føles mærkeligt at grine her. Og det viser, hvor stort hans talent er




























