En flok klonede køer i præriestaten South Dakota. Et japansk ølbryggeri. En terrorskræmt amerikansk præsident. Og et par fremadstræbende biotekfirmaer, der har fået færden af en fremtidig milliardforretning. Tilsammen ingredienserne til et nyt forskningsprojekt, som USA's regering netop har støttet med 25 millioner kroner. Nye metoder Det er de to amerikanske biotekselskaber Hematech og Dynport Vaccine Corporation i Sioux Falls, South Dakota, der har fået pengene til at udvikle vacciner mod pølseforgiftning (botulisme) og andre livsfarlige bakterier, som USA frygter vil blive brugt som biologiske våben i terrorangreb. Der findes allerede en modgift mod pølseforgiftning, men den har alvorlige bivirkninger. Derfor forsøger virksomhederne sig nu med nye metoder: Menneskelige gener i en ko Man tager en ko. Indsætter menneskelige gener i dens arvemasse. Udsætter koen for bakterien. Og venter så på, at dyret begynder at producere menneskelige proteiner i sit blod, som kan bruges som antistoffer til vacciner mod den valgte bakterie. Som led i udviklingen af de gensplejsede køer bruger man kloningsteknik. Ideen kommer fra firmaernes japanske samarbejdspartner, Kirin Brewery i Tokyo, der i sin forskningsafdeling bruger teknikken i mus. »Men nu er mus jo ret små. Så når vi alligevel skal investere så mange penge i projektet, kan vi lige så godt bruge store dyr og få lidt stordriftsfordele ud af fremstillingsprocessen. Og så ved vi jo en masse om køer, dér hvor vi kommer fra«, forklarer Hematechs øverste chef, James Barton, over telefonen fra South Dakota. Interessen er stor Teknikken - der internationalt kaldes pharming - bliver i øjeblikket udforsket af et hav af internationale biotekselskaber. Men det er angiveligt første gang, at teknikken bruges målrettet mod bio-terrorisme. »Siden 11. september i fjor er interessen for vacciner mod mulige biologiske våben steget betydeligt. Vi regner med både at få det amerikanske og flere udenlandske forsvarsministerier og medicinalselskaber som kunder«, siger James Barton, der uden at sætte tal på forudser et »gigantisk forretningspotentiale«. Forsøg i 2004 Ifølge topchefen er Hematech ikke blevet højlydt kritiseret for sine antiterror-køer. »Men der er jo folk, der kritiserer alt muligt. Efter terrorangrebet på USA accepterer de fleste amerikanere vores aktiviteter. Vaccinen kan ikke fremstilles på andre måder. Og vores køer har det bedre end de fleste«, lover Barton, der regner med at gå i gang med de første testforsøg i begyndelsen af 2004. Herhjemme er det fortsat juridisk uklart, om det er lovligt at klone dyr i Danmark. Men bortset fra den del af eksperimenterne, ser Dyreetisk Råd ingen problemer med det amerikanske projekt, der har været i gang siden 1999. Dyr må ikke lide »I alle dyreforsøg er der fare for, at man belaster dyrene i en eller anden grad. Men hvis forsøgene har væsentlige medicinske formål - og det må man jo sige, at udviklingen af livsvigtige vacciner er - har vi ingen problemer med brugen af disse teknikker. Dog under forudsætning af, at dyrene ikke kommer til at opleve stærk smerte eller lidelse«, siger Peter Sandøe, formand for Dyreetisk Råd og professor i etik på Landbohøjskolen i København. Botulisme, der er en af de farligste kendte giftstoffer, blev brugt af den japanske hær i krigen mod Kina i 1930'erne. Siden har både sovjetiske og irakiske laboratorier brugt giften til fremstilling af biologiske våben.