Regeringen kritiseres for at indføre borgerløn

Lyt til artiklen

Regeringen vil give kommunerne lov til at parkere ledige ægtefæller, der ikke har udsigt til at få job, på en særlig nedsat ydelse. Arbejdsmarkedets parter kritiserer regeringen for at indføre borgerløn. Både Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO frygter, at kommunerne vil bruge forsørgertillægget til at parkere indvandrerkvinder og svage ledige, på varig passiv forsørgelse i stedet for at bruge kræfter på at få dem i job. »Det vil sende kvinderne direkte tilbage til kødgryderne, og det åbner en ladeport på klem for, at kommunerne kan parkere folk på en lav ydelse, hvis de er besværlige at aktivere. Det er et rigtigt dårligt forslag både ud fra et arbejdsmarkeds- og et integrationssynspunkt. Og det vil kun føre til yderligere marginalisering af udsatte grupper«, siger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert til Ritzau. Arbejdskraftchef Tina Voldby, DA, er enig. Hun frygter, at ordningen vil bidrage til at dræne arbejdsstyrken. »Det kan meget hurtigt udvikle sig til en smutvej til borgerløn, når man gør rådighedspligten til en forhandling mellem sagsbehandleren og den ledige. Hele problemet udspringer af, at kommunerne ikke håndhæver loven, som de skal i dag, og i årevis har valgt at se gennem fingre med, om folk overholder rådighedspligten«, siger Tina Voldby til Ritzau. Regler bruges ikke Ifølge loven skal kommunerne i dag stoppe kontanthjælpen til begge ægtefæller, hvis bare den ene nægter at lade sig aktivere. Men det sker aldrig, fordi sagsbehandlerne ved, at det vil føre en social katastrofe med sig, hvor børnene må fjernes, og kommune selv skal ud og finde en ny bolig til forældrene. Det vil regeringen ændre på. Fremover får kommunerne mulighed for at erstatte kontanthjælpen til den ene ægtefælle med et såkaldt forsørgertillæg på 2500 kroner om måneden, hvilket er 8000 kroner mindre end kontanthjælp. Til gengæld slipper den ledige for aktivering. Minister tror på motiverende effekt Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) forsvarer forslaget, der skal træde i kraft 1. juli. »Vi kan konstatere, at der er mange sagsbehandlere, som viger tilbage for at tage kontanthjælpen fra folk. Derfor er der ingen grund til at fortsætte et narrespil, hvor man lader, som om den arbejdsløse står til rådighed for arbejdsmarkedet. Så er det bedre at tone rent flag og give dem en lavere ydelse, hvor både den ledige og sagsbehandleren kan have god samvittighed«, siger ministeren til Ritzau. Han mener, at det væsentligt alvere forsørgertillæg automatisk vil motivere arbejdsløse ægtefæller til at deltage i aktivering, jobtræning og sprogkurser.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her