Vi ville eje millioner, hvis benmel var mad. Sådan reagerer landbruget på en ny undersøgelse, der viser, at langt færre mennesker end frygtet vil dø som følge af kogalskab. Da epidemien rasede i de fleste EU-lande for nogle år siden, blev det forbudt at anvende kød- og benmel - rester fra selvdøde og slagtede dyr - i dyrefoder. Gæmelke: Beredskab koster en halv milliard om året Man frygtede, at kogalskab smittede gennem foderet og derfra kunne overføres til mennesker i form af den dødelige sygdom Creutzfeldt-Jakob (CFJ). »Det koster os 400 millioner kroner om året at destruere al kød- og benmel, og dertil kommer cirka 100 millioner kroner i bortskaffelsesomkostninger. Samfundet bør overveje, om ikke de penge kunne anvendes bedre«, siger Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke. Forbrugerrådet advarer Men formand for Forbrugerrådet, Kirsten Jensen, advarer mod at tillade benmel som dyrefoder igen. »Kogalskabskrisen handlede ikke kun om, at mennesker fik Creutzfeldt-Jakobs sygdom. Der opstod også en erkendelse af, at vi måske presser landbruget for hårdt, og at det ikke er rigtigt at fodre dyr med dyr«, siger hun. Britisk undersøgelse opmuntrer Debatten kommer, fordi en ny undersøgelse fra Imperial College i London forudser, at 'kun' omkring 40 briter vil dø af CFJ i løbet af de næste 80 år. Det er markant færre end hidtil antaget - andre forskere har anslået at helt op imod 50.000 briter ville miste livet. Usikkerheden skyldes, at der går mange år, fra man smittes, til sygdommen bryder ud. Foreløbig er 129 briter døde af sygdommen. Tre statistiske dødsfald i Danmark de næste 80 år Hvis de nye tal overføres til Danmark, svarer det til, at tre danskere vil dø af CFJ i løbet af 40 år - muligvis færre, da der har været langt færre tilfælde af kogalskab her end i Storbritannien. Det er på den baggrund, at Peter Gæmelke opfordrer til en kontrolleret brug af kød- og benmel. »Vi er enige i, at der ikke skal være kannibalisme. Men kød- og benmel fra svin kunne bruges til fjerkræ, og resterne fra fjerkræ kunne eksempelvis bruges til mink. Det varer nok mange år, inden vi kommer til at bruge kød- og benmel fra kvæg igen«, siger Peter Gæmelke. Gæmelke: EU må vurdere risiko Han opfordrer til, at EU's nyoprettede institut for fødevaresikkerhed, EFSA, bliver sat til at vurdere risikoen. Instituttet blev netop opfundet som en følge af den enorme forbrugerkrise, som kogalskaben førte til. 13 køer med kogalskab i Danmark I Danmark er der fundet i alt 13 stykker kvæg med kogalskab, siden det første udbrud i 2000. Ud over forbuddet mod kød- og benmel er der indført omfattende test af de dyr, der slagtes, og de bør fortsætte, mener Landbrugsraadets præsident. »Vi har en klar interesse i at kunne garantere, at dansk kød ikke kommer fra syge dyr«, siger Peter Gæmelke. Forsigtig glæde på Christiansborg Fra politisk hold modtages de nye oplysninger med forsigtig glæde. Såvel den nuværende som den forhenværende fødevareminister fastholder foreløbig behovet for at gå med livrem og seler i forhold til kogalskab. »Landbruget, Fødevareministeriet og forbrugerne har samme ønske: at vi skal være trygge ved det, vi spiser«, siger fødevareminister Marianne Fischer Boel (V) til Radioavisen.