25 dollar eller ca. 160 kr. per skibscontainer. Det er størrelsen på det særlige 'terrortillæg', som danske og andre rederier for tiden kræver af deres kunder for at fragte en container proppet med elektronik, fodtøj, bilreservedele med mere til USA. Ikke nogen herregård umiddelbart, men når man tænker på, at nogle af de største skibe sagtens kan rumme 6.000 containere, løber den samlede ekstraregning alligevel op i en lille million kroner. Det særlige amerikanske terrortillæg skyldes blandt andet, at USA i begyndelsen af året indførte en såkaldt 24 timers-regel som en direkte følge af terrorangrebet på blandt andet World Trade Center i New York i september 2001. Reglen betyder, at de amerikanske toldmyndigheder, 24 timer inden et containerskib sætter kurs mod en amerikansk havn, skal have besked på hver enkelt containers indhold, og - hvis de finder noget mistænkeligt - kan kræve, at en container sættes til side for en nærmere undersøgelse. De amerikanske tiltag er blot et af mange sikkerhedstiltag, som forskellige internationale og nationale myndigheder har sat i søen for at minimere risikoen for, at terrorister benytter skibe i deres aktioner. De mest pessimistisk anlagte forudså for cirka et år siden, at terrorens samlede pris for disse risikoforanstaltninger kunne blive så høj, at verdenshandelen ville blive alvorligt generet med negative følger for den økonomiske vækst, lød de mest pessimistiske forudsigelser for et år siden. Billigere end frygtet Herhjemme vurderede Danmarks Rederiforening så sent som ved årsskiftet, at regningen til de danske redere ville løbe op i en halv milliard kroner. Men det er slet ikke gået så galt, siger underdirektør Jan Fritz Hansen fra rederiforeningen. »Vi ligger nok omkring 100 millioner kroner i årlige omkostninger lige nu, men det bliver sikkert lidt billigere, når systemerne er kørt ind. Det giver selvfølgelig lidt friktion, men det er ikke noget, der hæmmer eller skader verdenshandlen. Det har vi ikke set endnu«, siger Jan Fritz Hansen. Som en forholdsvis ny tendens har de danske rederier i de seneste tre-fire år været i stand til at bryde en historisk tendens til, at valutaindsejlingen til Danmark svinger i takt med udviklingen i verdenshandlen og kursen på amerikanske dollar. »Der er sket en strukturændring, som kom ret hurtigt i stor skala fra midten af 1990'erne. Vi ser det først og fremmest som en konsekvens af, at virksomhederne outsourcer mere og mere af deres fabrikation - også til fjernere regioner end tidligere. Det betyder, at den internationale arbejdsdeling bliver større, og det giver mere transport«, siger Jan Fritz Hansen. Dertil kommer, at danske redere stadig får flere transportopgaver for udenlandske virksomheder. 100 mia. kr. i år Sidste år sejlede danske redere 90 milliarder kroner ind i valutakassen - eller cirka hver ottende valutakrone, der kommer ind. Tallet bliver større i år, vurderer Jan Fritz Hansen. »Vi regner med at komme op på 100 milliarder kroner igen i år, selv om dollaren er faldet med 20 procent. Vi regner med at ophæve dollarfaldet og mere til«, siger han. Årsagen er en kombination af helt fyldte skibe, høje fragtrater og en stadig højere konkurrenceevne hos danske redere.