De to tyrkiske skolepiger var it-ingeniører. Sådan lød forklaringen, da de og deres danske arbejdsgiver - et rejsebureau - skulle overbevise Udlændingestyrelsen om, at der var brug for deres helt specielle ekspertise i Danmark. Begge piger havde kun lidt mere end det, der lignede en dansk studentereksamen. Men Udlændingestyrelsen tjekker sjældent eksamenspapirer. Det er blot en af mange sager, der i morgen får fagforeningerne HK/Privat og Prosa til at gå i Folketinget for at klage over Udlændingestyrelsen. Klagen kommer efter flere sager, hvor Prosa og HK/Privat har set virksomheder forsøge at få lempet udenlandsk it-arbejdskraft ind i landet, enten på illegal vis via et turistvisum eller under dække af, at der er tale om ingeniører. I Danmark er der nemlig mangel på ingeniører, og derfor kan de nemmere komme ind i landet. Lavere lønninger I mange tilfælde kommer de udenlandske specialister ind i landet til lavere lønninger, end hvad det koster at have en dansker ansat. Revisionsfirmaet Deloitte & Touche hentede i foråret via en filial i Grækenland tre østeuropæiske it-folk til Danmark til en løn under det halve af det danske niveau. »Vi betaler helt faste satser, baseret på lønnen i det land, de kommer fra, men dem kan jeg ikke oplyse«, siger administrerende partner i Deloitte & Touche Nina Petersen. Ifølge Politikens oplysninger får en af østeuropæerne langt under 20.000 kr. om måneden. Baggrunden for problemerne er, at Udlændingestyrelsen 1. juli 2002 indførte en særlig ordning - jobkort-ordningen - inden for de beskæftigelsesområder, hvor der var mangel på særlig kvalificeret arbejdskraft, som f.eks. naturvidenskabelige og teknologiske områder. Jobkort-ordningen betyder, at udlændinge, som har fået arbejde som f.eks. læge eller biofysiker umiddelbart vil kunne få opholds- og arbejdstilladelse. Indtil i sommer var it-eksperter også omfattet af ordningen, men da ledigheden på området begyndte at stige eksplosivt herhjemme, lod Bertel Haarder sig overtale til at lade bommen gå ned. Hvis en virksomhed i dag vil ansætte en udenlandsk it-specialist skal ansøgningen derfor til høring hos de danske fagforeninger. Organiseret trafik Det har imidlertid ikke fået trafikken til at tage af. Med HK/Privat i spidsen klager flere fagforeninger over, at udenlandske billige it-folk fortsat strømmer til landet - nu blot på mere eller mindre legal facon. Formanden for HK/Privat, Karin Retvig, taler lige ud om »en organiseret trafik«, hvor virksomheder f.eks. kalder udenlandske medarbejdere 'ingeniører' for nemmest at få dem ind i landet. »Jeg er ved at miste tilliden til, at myndighederne overholder landets love og regler. Mens vi nærmest er på kant med menneskerettighedskonventionerne, når det gælder almindelige mennesker, så skal virksomheder bare bevæge øjenbrynene for at få deres vilje«, siger Karin Retvig. Hun vil ikke udtale sig om de konkrete sager, som har ført til, at HK og Prosa har anmeldt Udlændingestyrelsen til politiet. Både HK og Prosa er omfattet af forvaltningslovens regler om tavshedspligt. Men foreholdt Politikens oplysninger siger hun, at styrelsens administration er et voksende problem. »Siden vi fik høringsret i sommer har vi konstateret flere kritisable og uacceptable forhold. Da styrelsen ikke er forpligtet til at følge vores høringssvar, er der i en række tilfælde disponeret i strid med lovgivningen« siger Karen Retvig. Ikke så specialiserede endda Hun peger bl.a. på, at mange af de udenlandske specialister ved nærmere øjesyn ikke er så specialiserede endda. »Uddannelsesniveauet er langtfra akademikerniveau. Dertil kommer at vi kan se på det lave lønniveau, at der næppe er tale om efterspurgt arbejdskraft, og det er i det hele taget påfaldende, hvor langt ansættelsesforholdene er fra danske standarder«, siger Karin Retvig, der også klager over at Udlændingestyrelsen lader virksomheder, der bryder reglerne, slippe uden påtale. »Hvis der skal være tillid til systemet, må de her sager få konsekvenser for både virksomhederne og Udlændingestyrelsen«, siger Karin Retvig, der i morgen i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg vil forsøge at råbe politikerne op. I Danmark tjener it-konsulenter i ekspertklassen normalt omkring 40-50.000 kr. om måneden, men en indisk ansat hos Ecco får kun omkring det halve. »Vi betaler væsentligt mere for det konsulentarbejde til det firma, der har skaffet ham til landet, og hans løn er et anliggende mellem ham og hans arbejdsgiver. Men de indere, som vi har haft gående, har virket, som om de har det ganske udmærket«, siger Søren Steffensen. Udlændigestyrelsen afviser kritik Vicedirektør Inge Bruhn Thomsen i Udlændingestyrelsen afviser kritikken. »Jeg kan kun sige, at vi i år kun har givet tilladelse til 73 ingeniører her til landet, og det er jo slet ikke så mange«, siger Inge Bruhn Thomsen. Hun kan ikke give tallet for, hvor mange udenlandske it-specialister der har fået opholds- og arbejdstilladelse. Og de tyrkiske piger? De skulle til landet for at sidde på kontoret i det pågældende rejsebureau.