140.000 personer med fuldtidsstillinger, der har lagt sig syge hele året. Så mange timer tegner sygefraværet sig for i Danmark og koster dermed, ud over dybe frustrationer hos de tusindvis af sygemeldte, 30 milliarder kroner årligt for statskassen og arbejdsgiverne tilsammen. Der var dermed ikke mindst tunge økonomiske årsager til, at beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) i går kunne fremlægge regeringens slagplan mod sygefravær. Planen rummer 23 konkrete forslag, som bygger på en filosofi om, at de sygemeldte medarbejdere skal bevare et tæt forhold til arbejdsmarkedet, for ikke at glemme det helt - eller blive glemt. »Vi vil ikke tvinge de syge tilbage på arbejdet. Men det er vores intention at sørge for, at folk ikke bliver marginaliseret på arbejdsmarkedet på grund af sygdom«, sagde Claus Hjort Frederiksen på et pressemøde i går. Kommuner svigter Han pegede på, at kommunernes evne til at få folk tilbage i arbejde svinger meget. Flere kommuner lever eksempelvis ikke op til lovens krav om, at en langtidssygemeldt skal kontaktes af kommunen inden otte uger efter den første sygedag. Derfor lægger forslaget op til, at kommunerne skal stramme op og blive bedre til at lægge en plan med de sygemeldte for, hvordan og hvornår de kan komme tilbage i arbejde. Desuden ønsker regeringen at straffe de kommuner økonomisk, der ikke har fået folk tilbage på jobbet efter et halvt år. Det skal ske ved, at staten sætter sin tilbagebetaling af kommunernes sygedagpengeudgifter ned fra 50 til 35 procent. Vagn Ry utilfreds I Kommunernes Landsforening er formand for social- og arbejdsmarkedsudvalget Vagn Ry Nielsen (S) langtfra begejstret for denne fremgangsmåde. »Det vil ramme kommunerne fuldstændig vilkårligt«, siger han og forklarer, at kommuner med mange tunge sager har sværere ved at få folk tilbage i arbejde, og de vil blive straffet uretfærdigt hårdt. Men man kan vel godt kræve, at kommunerne lever op til lovens krav. Er I enige med Claus Hjort Frederiksen i, at det ikke er tilfældet nu? »Jo, det tror vi er rigtigt, og det må ikke ske. Men vores besked til ministeren er, at det skal vi have løst ved en dialog, ikke ved at svinge pisken«. Heller ikke formanden for Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd, Bente Sorgenfrey, er tilfreds med den del af beskæftigelsesministerens plan. Hun frygter, at kommunerne vil presse folk for tidligt ud i arbejde. »Man risikerer at komme ud i nogle ekstremer, hvor man kæmper sig hen på jobbet, selv om man faktisk ville have bedre af at blive hjemme i sengen og dermed også blive hurtigere rask«, siger Bente Sorgenfrey. Vigtig tilknytning Hun erkender dog, at der kan være fornuft i at få folk tilbage på arbejdsmarkedet, inden de er erklæret 100 procent raske. »Hvis det bygger på et ordentligt grundlag og ikke går ud på at tvinge folk tilbage før tid, så kan det være utrolig positivt at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at starte langsomt op igen«. Fra Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) lyder mindre forbeholdne toner. Ros fra SiD Her har socialrådgiver Gunvor Auken gennem flere år arbejdet med forskellige metoder, der skal holde de syge fast på arbejdsmarkedet. Og hun er begejstret for Claus Hjort Frederiksens forslag. »Det er fint, at regeringen har forstået, at de sygemeldte risikerer at forsvinde i en frygtelig Bermudatrekant mellem socialforvaltningen, sundhedsvæsenet og arbejdspladsen. De ender et sted, hvor ingen tager ansvar. Og når ansvaret forsvinder, så forsvinder de sygemeldte også fra arbejdsmarkedet«, forklarer Gunvor Auken.