Nakkesmerter ved samlebåndet, stress på buschaufførsædet og hovedpine bag skærmen vil langtfra blive bekæmpet på landets 200.000 virksomheder, hvis regeringens arbejdsmiljøreform bliver vedtaget. Det vurderer fire arbejdsmiljøforskere i en ny rapport, som er bestilt af LO og dermed udgør organisationens indlæg i debatten om indretningen af fremtidens arbejdspladser. Udspillet til reformen lægger op til, at Arbejdstilsynet skal sortere arbejdsmiljøduksene fra, så indsatsen kan koncentreres om lømlerne i klassen. Men det er ikke godt nok, mener forskerne: Halvanden times tilsyn hvert 11. år De frygter, at virksomheder helt vil holde op med at bruge rådgivning eller kun justere på akutte problemer, hvis de først er blevet stemplet som godkendte. Desuden understreger forskerne, at det ikke er nok, at tilsynet - screeningen - på virksomheden i gennemsnit vil tage halvanden time hvert 11. år. Med rapporten i hånden mener LO's arbejdsmiljøsekretær, Marie-Louise Knuppert, at hun har fået styrket argumentet for, at det langtfra er en god idé at skrotte den nuværende ordning, hvor særligt belastede brancher har pligt til at være tilknyttet Bedriftssundhedstjenesten (BST). »Det er fint, at regeringen lægger op til, at alle virksomheder skal screenes. Men det halter, fordi der kun bliver tale om et øjebliksbillede, mens det, der er behov for, er det lange, seje træk med rådgivning og hjælp til daglig at have øje på arbejdsmiljøet. Det nytter ikke noget først at få rådgivning, når det er gået galt«, siger Marie-Louise Knuppert. En torn i øjet på regeringen Men netop BST-ordningen er en torn i øjet på både regeringen og Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Chefkonsulent i DA's arbejdsmiljøkontor Anders Just Pedersen kalder ordningen forældet, fordi den godt nok forpligter virksomhederne til at betale til BST, men ikke nødvendigvis til at gøre brug af rådgivningen. I stedet peger han på, at virksomheder med pletter på arbejdsmiljøet kan blive underlagt rådgivningspligt med den nye reform - hvor der i dag ikke findes nogen rådgivningspligt. »Nu får man aflivet den her dødssyge BST-ordning, som nogle virksomheder hovedløst betaler til, men ikke bruger«, siger Anders Just Pedersen og fortsætter: En skærpelse »Det er helt sikkert en skærpelse i forhold til den nuværende ordning, at nogle virksomheder vil kunne blive tvunget til at bruge rådgivning. Og den skærpelse støtter DA«. I Venstre er arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg tryg ved at lade det være op til virksomhederne selv at få hjælp til at tjekke arbejdsmiljøet. Også selv om forskerne bag LO-rapporten påpeger, at det er nødvendigt løbende at holde selv pligtopfyldende virksomheder i ørerne. »Man skal ikke straffe dem, der gør det godt - kun dem, der kører over for rødt. De, der ikke har orden i tingene - de får lov til at betale for ekstra rådgivning«, siger Jens Vibjerg. Venstremanden medgiver imidlertid, at det er for sjældent kun at få besøg af Arbejdstilsynet hvert 11. år. Derfor lover han, at dét antal år skal barberes ned til et mindre i den endelige reform, som vil ligge klar i februar. Men hvor mange år der skal gå mellem de uanmeldte besøg, vil han ikke sætte et præcist tal på endnu.