Skjorten er som altid nydelig nystrøget, slipset sidder så stramt, at halsen næsten forsvinder. Men statsadvokaten er nu hverken stram eller formel. Henning Thiesen tager imod med åbne arme, varm kaffe og småkager. En stil, der nok flugter statsadvokatens væsen, men som sandelig også rummer taktiske overvejelser. Det bedste værn mod dårlig omtale og kritik er og bliver åbenhed - i hvert fald et stykke hen ad vejen - mener Bagmandspolitiets chef. Det duer ikke at gemme enheden væk bag hemmelighedskræmmeri og tavshed. »Vi kan ikke tillade os at vende verden ryggen,« siger Henning Thiesen. Ro og respekt I sine tre år som øverstkommanderende for det særlige politikorps har Thiesen set det som en af sine vigtigste opgaver at skabe ro og respekt om korpsets arbejde. Det var også tiltrængt. Op gennem 1990'erne smuldrede en række spektakulære finanssager mellem fingrene på Bagmandspolitiet. Milliardskandaler i forsikringsselskaber som Hafnia og Baltica endte med symbolske bøder og milde straffe. Og selv om korpset faktisk vandt de fleste anlagte sager, gik det ofte galt med de helt store. Det gav ridser i renommeet. Og meget bedre blev det ikke, da Bagmandspolitiets daværende chef Michael Clan selv kom i strid modvind i slutningen af 1990'erne. Han havde investeret sine sparepenge i et tysk investeringsselskab, hvor han plejede omgang med personer mistænkt for selskabstømning. Selv om Michael Clan afviste kritikken af bekendtskabskredsen, var der sået så megen tvivl om hans habilitet, at han i 1999 modvilligt måtte fralægge sig ansvaret for Bagmandspolitiets egen efterforskning i de mange sager om selskabstømning. Kort efter forlod Michael Clan Bagmandspolitiet. »Jeg vil ikke kommentere mine forgængeres embedsførelse, men bare sige, at det for mig har været en vigtig del af opgaven, at få skabt ro om Bagmandspolitiets arbejde«, lyder Henning Thiesens korte kommentar til den side af sagen. Og dén mission ser ud til at lykkes. Arbejdsløshed hjælper Den offentlige kritik klæber ikke længere til Bagmandspolitiet. Korpset bliver ikke længere per automatik betragtet som ineffektiv, gammeldags og lukket. Og så er det heller ikke længere nogen naturlov, at de bedste jurister forlader Bagmandspolitiets statslige skalaløn til fordel for vellønnede job i private advokat- og revisionsfirmaer. En udvikling Thiesen dog ikke kan tage hele æren for: »Det kan nok ikke udelukkes, at den enorme arbejdsløshed blandt jurister og andre akademikere gør det lettere for os at tiltrække medarbejdere« smiler han snedigt. Glistrup den første Bagmandspolitiet kom til verden i en byge af sager om økonomisk kriminalitet for nøjagtig 30 år siden. Det var den gang Fremskridtspartiets stifter, Mogens Glistrup, holdt myndighederne travlt beskæftiget med sin kreative skattetænkning. Glistrup blev Bagmandspolitiets første store sag, da Folketingets partier gav grønt lys for dannelsen af det særligt politikorps i november 1973. Dengang vurderede Bagmandspolitiets første chef, daværende statsadvokat Hervert Grell, at »12 velskolede kriminalfolk« ville være nok til at tøjle den økonomiske kriminalitet i samfundet. I dag tæller Bagmandspolitiet rundt regnet 100 jurister, politifolk og kontorpersonale. De holder til i Anker Heegaardsgade i det indre København, hvor Bagmandspolitiet har haft sin faste base i alle 30 år. Flytter til Gladsaxe Nu er det slut. Til foråret rykker bagmandspolitiet til forstaden sammen med kollegerne i Politiets Efterretningstjeneste. De to specialkorps overtager i fællesskab renserikoncernen Sophus Berendsen tidligere hovedsæde i Gladsaxe. »Vore nuværende lokaler er for slidte, vi er spredt så mange forskellige steder i ejendommene her omkring, at det giver problemer, når vi skal arbejde sammen. Og så er det jo en stor fordel, at vi kommer tæt på Politiets Efterretningstjeneste, som vi samarbejder med i en række forhold - først og fremmest i forbindelse med bekæmpelsen af terrorisme«, forklarer Henning Thiesen. Som regel er Thiesen og hans tropper i stand til at udpege de områder, der i særlig grad vil holde korpset beskæftiget i det nye år. Amdi og Brixtofte Sådan er det ikke mere. Nok vokser bunken af sager, men det er næsten umuligt at finde noget mønster i den. »Vi kan ikke se klare tegn på et enkelt større sammenhængende kriminalitetsfænomen, sådan som vi så selskabstømmersagerne i begyndelsen af 1990'erne - eller de mange sager om momssvindel i slutningen af 1990'erne«. »Både vi og politikredsene er på vej ind i en periode præget af en masse større og mindre sager og så et par helt store og meget spektakulære,« siger Henning Thiesen, og peger på de tre største: Sagen mod Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte, den store sag om insiderhandel i det jyske pengeinstitut Midtbank - og ikke mindst; skattesagen mod skolesamvirket Tvind og dets stifter, Mogens Amdi Petersen. Det er her, kræfterne skal sættes ind, mener Henning Thiesen, der også peger på konkurrencelovgivningen som et område, der kan kaste flere sager sig. »Vi har set rigtig mange kartelsager; tænk bare på elkartellet, der jo rummer flere hundrede enkeltsager mod elinstallatører rundt i landet. Det er et højt prioriteret politisk mål at sikre, at konkurrencen foregår frit og uhæmmet - uden at virksomheder slipper af sted med at aftale priserne i porten, eller på anden måde udnytter deres dominerende stilling i markedet. Jeg tror, at vi vil se flere sager på dette felt, men jeg tror også, at den massive mediedækning og den dårlige omtale, der følger med overtrædelser af konkurrenceloven, langsomt, men sikkert vil begrænse virksomhedernes lyst til udfordre konkurrencelovgivningen«, siger Henning Thiesen. Bagmandspolitiet er i mange år blevet kritiseret for at tabe for mange sager på gulvet. Men kritikken holder ikke en meter, siger Henning Thiesen triumferende og lader statistikken tale for sig selv. I Bagmandspolitiets 30 år lange liv er hundreder af personer blevet tiltalt for økonomisk kriminalitet. 82 procent af dem, der blev tiltalt, er også blevet også dømt.