Det er det ellers uskyldige ord samarbejde, der får flere finansielle analytikere til at tro, at dollarens bund måske er nået. Sent lørdag dansk tid afsluttede G7-landene deres todagesmøde i den lille by Boca Raton i Florida, hvor de enedes om, at dollarens fald på valutamarkederne skal begrænses. Analytikere vil de kommende dage analysere hvert eneste ord og komma i den fællesudtalelse - eller kommuniké, som det hedder - som de syv finansministre fra verdens syv stærkeste industrilande (G7) blev enige om på weekendens topmøde. Heri hedder det, at »overdrevne bevægelser på valutakurserne er ikke ønskelige for økonomisk vækst. Vi fortsætter med at følge valutamarkederne tæt og samarbejder, når det er passende«. »Bare det, at de kommer ud og siger det så markant, som de har gjort det, vil blive opfattet af de finansielle markeder, som at nu skal dollaren ikke svækkes yderligere. Derfor tror jeg også, at vi har set i hvert fald tæt på bunden på dollaren«, vurderer cheføkonom i Nordea, Helge Pedersen. Fællesudtalelsen indeholder som forventet ingen vise ord om, hvordan dollarens fald skal begrænses. Svært at opnå fodslag Iagttagere i Boca Raton er ifølge nyhedsbureauet Reuters da også enige om, at G7 næppe kan finde fælles fodslag til et egentligt indgreb. Slet ikke i år, hvor der er præsidentvalg i USA. En lav dollarkurs skaber nemlig både vækst og arbejdspladser i USA, som kan være med til at afvikle det enorme minus på den amerikanske handels- og betalingsbalance. Alligevel skal man ikke kimse ad, at G7-landene vil »samarbejde«, hvis valutamarkederne ikke arter sig. For alene truslen om et indgreb kan have en betydning. »Den verbale intervention har en betydelig signaleffekt i markederne. Det er for tidligt at sige endnu, men måske kan den fælles udtalelse være det, der kan starte en trendvending«, siger Nordeas Helge Pedersen og fortsætter: »Det er ikke sådan, at man på baggrund af det, de siger, nødvendigvis vil se en meget, meget stærkere dollar i løbet af en måned. Men det er et forholdsvis stærkt signal, de sender til valutamarkederne om, at de kraftige udsving, man har set de senere år, skal begrænses. G7 truer med et indgreb, hvis dollaren svækkes yderligere«. De seneste to år er dollaren faldet cirka 30 procent i forhold til euroen, og det har ramt europæisk erhvervsliv på eksporten. 27.000 tabte job Også herhjemme vækker den svage dollar bekymring. For selv om en svag dollar har den fordel, at mange importerede varer er blevet en anelse billigere, vejer ulemperne af den svage dollar langt tungere. 27.000 danskere har allerede mistet deres arbejde på dollarens bekostning, fordi danske virksomheder er gået glip af eksport for cirka 22 milliarder kroner, viser en analyse, Danske Bank har foretaget. Yderligere 14.000 danskere står til at miste deres job i år, hvis dollaren ikke bliver løftet fra det nuværende niveau. Ifølge en opgørelse, som Jyske Bank tidligere har foretaget, er ØK, Danionics, A.P. Møller, Vestas, Novozymes, Novo Nordisk, NEG Micon, Lundbeck, Chr. Hansen Holding og William Demant (Oticon) de ti danske børsnoterede selskaber, der er de hårdest ramte af dollarfaldet.