Millioninvesteringer i lossepladser verden over skal være med til at sikre, at Danmark kan leve op til FN's klimaaftale fra Kyoto. Foreløbig har Miljøstyrelsen kig på lossepladser i Ukraine, Rumænien, Moldova og Rusland, mens Udenrigsministeriet indtil videre satser på skarndynger i Sydafrika og Malaysia. Projekterne viser, hvordan VK-regeringens klimastrategi fra sidste år vil blive ført ud i livet. Billigere end klimaprojekter Fidusen er enkel: Danske myndigheder eller virksomheder betaler for at opsamle og afbrænde metangasser i andre lande. Det er formentlig billigere end at lave klimaprojekter herhjemme. Som tak for ulejligheden - og pengene - får danskerne værdipapirer (såkaldte CO2-kreditter) på miljøvinsten fra værtslandet. Hvis projekterne bliver til noget, så behøver Danmark ikke selv gøre så meget for at mindske CO2-forureningen fra kraftværker, industri og køretøjer: Kongeriget kan blive ved med at slippe store mængder CO2 ud i atmosfæren uden at komme i karambolage med Kyoto-aftalen. Mågeskrig i Kijev Længst fremme er to projekter i Ukraine. Miljøstyrelsen har aftalt med Kijev kommune at samle metan op fra to lossepladser. Metan er en gas, der langsomt damper af fra lossepladser, mens årtiers affald under mågeskrig langsomt går i forrådnelse. Metan er også en drivhusgas, der skaber et varmere og mere ustabilt klima på Jorden, så derfor giver det god miljømening at stoppe afdampningenPå den ene losseplads skal metanen måske samles op og bruges til produktion af el og varme. På den anden losseplads skal metanen ikke bruges til noget som helst. Den skal blot brændes af, så den omdannes til CO2. Et kilogram CO2 er langt mindre skadeligt for atmosfæren end et kilogram metan. Projekterne i Ukraine har fået SF's energiordfører, Anne Grete Holmsgaard, til at stille en stribe kritiske spørgsmål til miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Klimamedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace er forarget. »Der er ikke tale om intelligente projekter«, siger Tarjei Haaland . Savner troværdige regnestykker Greenpeace savner troværdige regnestykker for, hvor meget metan der egentlig damper op fra lossepladsen. Måske er det bedre at lade den ligge stille hen, indtil der kan laves et ordentligt projekt, mener organisationen, der langt hellere ser, at Danmark bruger penge på en hjemlig omstilling fra olie og kul til energibesparelser og grøn energi. Tarjei Haaland finder det særlig kritisabelt, at VK-regeringen først skærer flere hundrede millioner kroner af den danske miljøstøtte til Østeuropa og så bagefter bruger de få midler, der er tilbage, på at hente CO2-gevinster for egen vindings skyld. Prisen er ikke aftalt I 2012 skal den danske stat på den ene eller anden måde have papir på, at Danmark i årene 2008-12 har nedsat sit årlige udslip af drivhusgasser med op mod 25 millioner ton CO2. Den foreløbige aftale med Kijev kommune giver Danmark mulighed for at købe 1,5 millioner ton CO2 over årene fra 2005 til 2012. En pris er ikke aftalt, men hvis operationen lykkes, så kan regeringen alene fra de to lossepladser i Ukraine overføre 200.000 ton CO2 til det danske CO2-regnskab per år. Kyoto-aftalen virker først fra 2008, så selv om atmosfæren får gavn af alle reduktionerne, så kan Danmark kun officielt bogføre gevinsterne fra 2008-12, selv om metanen allerede samles op fra 2005. Varm luft For at kunne bogføre hele miljøgevinsten har Miljøstyrelsen tilbudt ukrainerne at købe det, der i daglig tale hedder 'varm luft'. Ukraines industri kollapsede sammen med Sovjetunionens fald, så udslippet af CO2 fra Ukraine er meget lavere end i 1990. Forskellen kan ukrainerne fra 2008-12 bruge til at øge sit eget CO2-udslip eller sælge som statslige CO2-kreditter for eksempel til Danmark. Miljøstyrelsen har tilbudt Ukraine at købe, hvad der svarer til den mængde metan, atmosfæren skånes for på lossepladserne til og med 2007. Danmark vil så regnskabsteknisk overføre disse CO2-kreditter til 2008-12, hvor Kyoto-aftalen formentlig er juridisk bindende. »Mest miljø for pengene«, mener regeringen. »Kreativ bogføring«, lyder det fra Greenpeace. Gas i Sydafrika Lossepladser er også på dagsordenen i en række udviklingslande, hvor mekanismen er den samme som i Østeuropa. Den beskårede miljøstøtte er ved at blive lagt om, så Danmark nu kan sikre sig CO2-gevinster for de færre støttekroner. Foreløbig er der indgået aftaler om klimasamarbejde med Sydafrika, Thailand og Malaysia. En aftale med Kina ventes underskrevet, når statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om få dage gæster kineserne. I Sydafrika skal der for danske penge samles metan op til brug for produktion af energi. »De sydafrikanske myndigheder mener ikke, at det vil bidrage til samfundsopbygningen, hvis man bare brænder metanen af«, siger konsulent Albert Welinder fra Udenrigsministeriet, der regner med at bruge 100 millioner kroner på klimaprojekter i år. Blandt andet på et meget stort projekt i Sydafrika, der vil kunne give cirka to millioner ton CO2 om året. Klimamedarbejder Mette Nedergaard fra WWF Verdensnaturfonden er dog ikke imponeret over, hvad hun indtil videre har fået at vide om de dansk-sydafrikanske projekter. Hun tvivler på, at ret mange af dem - som påkrævet - vil blive godkendt af bestyrelsen for FN's Grønne Udviklingsmekanisme.