Henrik Breuning fra Nailoffice stirrer mistænksomt på mine negle, da jeg med slet skjult modvilje og generthed lægger håndfladerne på det sterile glasbord. »Du kan gå ud og skylle dem, vaske dem og skrubbe dem«, siger han og stikker mig en gul, hårdtprøvet neglebørste. Klinikken ligger ud til Hellerup Strandvej. Der lugter let parfumeret, af et rend af fine damer og dufttilsatte, forskønnende væsker. Mine fingre føles lidt for tykke og klodsede i de feminine omgivelser. Og mine negle er ikke vant til at blive gransket. Normalt får de kun opmærksom de fem minutter, det tager at klippe dem ned med en klodset, venstrehåndet neglesaks - en gang ugentligt. Derfor er første skridt for Henrik at skubbe den tynde hud på neglen, der hos mig vokser frit, ned. Det gør ikke ondt, men svier dog lidt, da han rammer et ømt neglebånd og en enkelt dråbe blod finder vej ud. Derefter lægger han gele på neglene. »For at beskytte dem mod den lim, der skal få den kunstige negl til at hænge fast, så dine negle er pæne, når vi tager dem af igen«, forklarer han, og jeg nikker beroliget. Efter en tur i ultraviolet lys bliver hver enkelt finger påduttet en lang heksenegl. Han trykker, klemmer og vurderer på livet løs, så kommer limen på, og neglene klistres fast. De er lange, så lange, at jeg får gåsehud, når neglen rammer håndklædet, der beskytter skumgummiet under. »Hvor lange skal de være?«, spørger Henrik, og jeg fortæller, at jeg jo sidder ved en computer hver dag, og at jeg har en genstridig lås på min cykel, så måske vil det være smartest bare at gøre dem lidt korte. Han indvilger, men helt korte bliver de ikke. Da jeg tager derfra, føler jeg mig meget kvindelig - på den skrøbelige måde. Er bange for at finde penge til bussen frem i min rodede, propfulde taske, fordi jeg frygter, at alle neglene vil være væk, når hånden kommer op igen. Eller at krøllede kvitteringer vil klistre fast til lakken. Løse negle i sengen To uger senere ved jeg, at de ikke knækker. Ikke engang når jeg river og flår i min cykellås, kæmper for at lukke alt for små cowboybukser eller prøver at klemme den sidste dråbe tandpasta ud af tuben - kan i øvrigt ikke anbefales, det gør ondt. Til gengæld er de to første faldet af. Min kæreste finder dem i sengen med slet skjult ubehag. Det hjælper ikke, at jeg prøver at forklare, at »det jo ikke er rigtige negle, så derfor er det i teorien slet ikke ulækkert«. Tre andre er blevet hvide på de steder, hvor limen er gået op efter for hård behandling. Under en fest og med en mindre promille i blodet river jeg de løsthængende negle af. Mandag morgen vender jeg brødebetynget tilbage til Henrik. Han sætter nye negle på, og denne gang gør vi dem kortere. Det går meget bedre, nu er de ikke i vejen som før. Den næste tid er jeg sød ved neglene. Færdes forsigtigt omkring min cykellås og lærer at slå blødt på min computer. De kvitterer ved at blive siddende. Jeg viser neglene frem til mine veninder, der møder mig med kommentarer fra: »Nej, hvor er de flotte. Kan du have så lange negle?«, »Det er de flotteste kunstige negle, jeg har set«, til mere negative udbrud som »Må jeg være ærlig? De er klamme og ser uægte ud«. Efter tre uger skal der ny gele på. Det er smertefrit, men da Henrik er færdig, er neglene blevet lidt gullige. »Det er på grund af det ultraviolette lys, der får geleen til at tørre«, forklarer Henrik og afslutter med at smøre en mælkehvid lak på mine negle. Så er de flotte igen. Tre uger senere er jeg spændt på at få dem af. Kun en enkelt er forsvundet af sig selv - hvorhen ved jeg faktisk (skræmmende nok) ikke. Generelt er de i god stand, jeg har dog haft svært ved at holde dem rene, fordi min egen negl dannede en uhygiejnisk kant neden under den kunstige. Ude hos Henrik bliver neglene pakket ind i væske, vat og folie, og efter 10 minutter kan de trækkes, skubbes og files af. Helt uden smerter, og mine egne negle ser korte, drengede - men også pæne ud. Desværre bliver de ikke ved med det. Efter en enkelt dag er to af dem flækket så langt ned, at det svier. Mine ellers stærke negle, som aldrig før er gået i stykker, knækker, bøjer og flækker på livet løs. Jeg håber ikke, at jeg har gjort varig skade på dem. To uger efter aftagningen bøjer de stadig så let som ingenting og flækker ved det mindste stød. Jeg kan se på neglen, hvor den kunstige sad fast. Og glæder mig, til de er vokset helt ud igen.