Parkeringspladsen bugner af varevogne fra slagtere, bagere og smørrebrødsbutikker. Mellem bilerne er der en intens trafik med indkøbsvogne, der er større end dem fra byggemarkederne. De er fyldt med 10 kilos mayonnaisespande, pakker med vakuumpakkede, forbagte bagekartofler og bøtter med et pulver, hvor man kun skal tilsætte kød for at have 'belgisk paté'. Stedet er INCO i Kødbyen i det indre København. Et enormt supermarked, hvor du skal eje en fødevarebutik for at kunne handle. Alt kan købes: Både specialiteter som Iberico-skinke, trøfler og fois gras ... Men de mange hylder i INCO viser også en anden side. For her kan du også købe en fint pyntet leverpostej fra Stryhns på to kilo og fem kilos bøtter med mayonnaisesalat. Lige til at komme på fade. Pynte med et salatblad. Og sælge som 'hjemmelavet'. Hjemmelavede eller friske varer fra delikatessen er med andre ord ikke altid hjemmelavede eller friske. Når ordene ikke altid kan tages for pålydende, skyldes det, at reglerne for 'hjemmelavet' og 'frisk' er tågede. De generelle regler siger, at man ikke må vildlede forbrugerne. Men samtidig indeholder reglerne for, hvad der må kaldes hjemmelavet, kun krav om, at det skal være 'tilvirket' på stedet. Det vil i praksis sige, at man kan åbne to færdigproducerede varer og blande indholdet. På den måde har man lavet retten i butikken, og pludselig er den altså hjemmelavet. Rent faktisk kan man nøjes med at eje en dåseåbner, hælde indholdet af dåsen ud på et salatblad, for så præsenteres varen på en ny måde, og den præsentation er hjemmelavet. »Problemet er, at forbrugeren tror, det er hjemmelavet, men det er det sjældent«, siger Sanne Lund fra Forbrugernes Hus. Hun understreger, at det især er mayonnaisesalaterne i slagterens og supermarkedets delikatesser, hvor forbrugeren bliver snydt. »Det kan godt være, at de ikke ligefrem skriver 'hjemmelavet' på det. Men det har forbrugeren altså en forventning om, for de får det til at ligne det i deres præsentation. Og nogle gange påstår de oven i købet, at det er hjemmelavet, hvis du spørger dem«, siger Sanne Lund. Men gråzonen er langt mere omfattende end mayonnaisesalater, viser en rundtur i INCO. Her er alenlange gange med pulversovse og bouillongranulat i tikilos spande. Her er pakker med forkogte æg og, mere interessant, forkogte 'æggestænger', hvor du bare kan skære uden at få enderne med. Rå mængder færdighakkede løg, selleri og peberfrugter på frost, så du slipper for at svine kniven til. Og masser af croissanter og kager, der kun skal lunes. Eller bare tøs op. Ida Davidsen En af Københavns mest kendte smørrebrødsrestauranter, Ida Davidsen, handler også i INCO. Restauranten er så anerkendt, at den har en omtale i den franske gourmet-bibel Michelin. På en almindelig dag serverer restauranten 300-400 stykker højtbelagt. »Alt er hjemmelavet«, forsikrer køkkenchefen Brian Storgaard i første omgang. Den såede karse står da også fint på fade i hjørnet af det lille køkken. Men idyllen brydes af rødkål på glas, spande med sennepspickles og dåseasparges. »Sådan er det - det er jo et spørgsmål om tid og økonomi. Men vi rører selv vores mayonnaise og blander sennepspickles i til remouladen«, siger Brian Storgaard. Skyen til saltkødet ser dog hjemmelavet ud, for den står til afstivning i nogle gamle 2,5 kilo Kærgaarden-beholdere. Det er den også. Delvist. For køkkenet har selv blandet et pulver fra Knorr med vand og lidt portvin. Også det kogte oksebryst er hjemmelavet - men kogt i bouillonpasta fra en femkilos spand. »Det er af hensyn til bakterierne. Hvis vi skulle koge en fond fra bunden på friske grøntsager, ville der være en risiko for jordbakterier«, forklarer Brian Storgaard. Men det er ikke kun hos 'Ida Davidsen', industrien hjælper til. Tilbage i INCO finder vi en hylde med store glas med hvidløgsmarinerede rejer i olie - der til forveksling ligner dem, der hos supermarkedet ISO's fiskedelikatesseafdeling sælges i løs vægt fra glasmontren. Forskellen er da også kun pris og præsentation, for da vi spørger ISO's ekspedient på Vesterbrogade, hvordan de er lavet, henter hun et glas mage til INCO's. »Du finder ingen delikatesser, hvor alt er hjemmelavet i dag. I vores fiskedelikatesse er det kun de lune ting som fiskefrikadeller, vi selv laver. Resten får vi hjælp til fra industrien«, siger Flemming Mikkelsen, der er delikatessechef i ISO. Han mener ikke, at varerne i en delikatesse nødvendigvis skal være hjemmelavede. Den skal blot være speciel eller af bedre kvalitet end den på hylden.