Fru Jensens hjemmehjælper må ofte en tur på hospitalet. Og oftere end tidligere er fru Jensen den direkte årsag til sygehusbesøget. Ud over slidskader i håndled og ryg efter det hårde fysiske arbejde må landets kvindelige hjemmehjælpere nemlig i stigende grad tage imod slag og skub fra senildemente ældre. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at kvindelige hjemmehjælpere i 2002 havde næstflest indlæggelsesdage på sygehusene blandt alle kvinder på arbejdsmarkedet - kun overgået af slagteriarbejdere. De 58.000 kvindelige hjemmehjælpere havde i alt 4.894 indlæggelser i 2002. Og det er 22 procent flere end gennemsnittet. Hyppige sammenstød Løfteskader er den primære årsag til indlæggelserne. Men ifølge eksperter, fagforening og arbejdsgivere er voldelige sammenstød med de ældre en stadig hyppigere årsag. I flere tilfælde er volden af så alvorlig karakter, at hjemmehjælperne får varige mén: En opgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen viser, at 21 hjemmehjælpere har fået anerkendt en arbejdsskade i 2003 som følge af vold - og flere sager er endnu ikke afgjort. Året før var tallet 14. »Der er en stigende tendens til, at hjemmehjælpere udsættes for vold fra ældre demente, som nemt bliver utrygge, når der er uro omkring dem. Er der for eksempel en stor udskiftning af hjemmehjælpere, går folk med demens nemt i panik og reagerer med skub, slag eller kradsen«, siger konsulent Svend Erik Christensen fra Branchearbejdsmiljørådet Social og Sundhed, der rådgiver ansatte og arbejdsgivere inden for socialsektoren. Flere ældre Flere steder i landet har man taget fat på problemet. I den nordjyske kommune Sejlflod rådgiver ledende sygeplejerske Lis Nødgaard hjemmehjælperne, og hendes forklaring på volden er ligetil: »I takt med at levetiden stiger, og folk bliver ældre og ældre, får vi også flere tilfælde af demens«, forklarer hun. »Sygdommen svækker sanserne og hukommelsen, og ofte forstår de ældre ikke, hvad der sker omkring dem. Er personalet ikke uddannet til at håndtere situationerne, kan hjælpen blive misforstået af den ældre, der kan reagere aggressivt«, siger Lis Nødgaard. Også hos de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening (KL) kender man til de ubehagelige episoder: »Når de demente ældre reagerer aggressivt og frembrusende, er det jo et primitivt forsøg på at kommunikere nogle ting. Men det kan være utroligt vanskeligt at tyde de dementes behov. Derfor forsøger vi og mange kommuner at forberede hjemmehjælperne på de mulige konflikter med kurser og brochurer«, siger chefkonsulent i KL Preben Meier Pedersen. Stress og krav Hos Foreningen af Offentligt Ansatte (FOA), som organiserer de kommunale hjemmehjælpere, er man ikke overrasket. Tidligere opgørelser har nemlig vist, at hjemmehjælperne også har en kedelig rekord, når det gælder antallet af sygefraværsdage. »Problemet bliver større, når hjemmehjælperne hele tiden er udsat for stress og urimelige krav. En dement har behov for ro og stabilitet. Hvis hjemmehjælperen ikke har tid til at sætte sig ned og snakke med vedkommende, fordi arbejdspresset er for stort, så opnår man aldrig den nødvendige tryghed«, siger faglig sekretær i FOA Tage Christensen. Jobbet som hjemmehjælper er at finde på Arbejdstilsynets topti over særligt farlige job - i selskab med jobtyper som jernbanearbejder, metalstøberiarbejder og svejser.