Bankassistenten med mareridt fra røverier, lokomotivføreren med liv på samvittigheden og fængselsbetjenten i evig frygt for tæsk. Stadig flere får anerkendt en psykisk arbejdsskade som følge af en voldsom og traumatisk hændelse på jobbet. I 2003 fik 52 personer udbetalt arbejdsskadeerstatning for en psykisk lidelse. Og det er mere end dobbelt så mange som i 1998, hvor færre end 20 tilfælde blev anerkendt. »Der er kommet mere fokus på emnet. Det fylder mere i den offentlige debat og i medierne, og det gør, at langt flere er opmærksomme på muligheden for at få erstatning«, fortæller Ingrid Parsby, der er faglig sekretær i Arbejdsskadestyrelsen, som har til opgave at anerkende arbejdsskader og bestemme erstatningerne. Samme forklaring kommer fra læge Bo Netterstrøm fra arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus. Han ser dog også en tendens til, at det er blevet nemmere at få anerkendt en psykisk skade: »Der er nok blevet lempet på kravene til, hvilke skaderArbejdsskadestyrelsen vil anerkende. I dag får man erstatning for skader efter hændelser, man slet ikke ville anerkende for seks-syv år siden«, siger læge Bo Netterstrøm fra arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Sygehus. Boom i anmeldelser Den øgede opmærksomhed på de psykiske arbejdsskader ses også tydeligt i antallet af anmeldelser til landets forsikringsselskaber: I 1998 henvendte 344 personer sig for at anmelde en psykisk lidelse som følge af en hændelse eller dårligt miljø på arbejdspladsen. Fem år senere i 2003 er antallet eksploderet til 1.139. »Det er blevet langt mere legitimt at anmelde en psykisk arbejdsskade«, siger Ingrid Parsby. Og samme vurdering kommer fra læge Bo Netterstrøm. »Det er blevet almindeligt, at fængselsbetjenten, der har fået tæsk, anmelder det som en psykisk arbejdsskade. Også politifolk og soldater anmelder psykiske arbejdsskader. Hvor man måske tidligere ville fortie emnet og sige, at det hører med til jobbet, er der i dag langt mere åbenhed«, forklarer Bo Netterstrøm. »Samtidig er der altså en del jobtyper, der er blevet hårdere. Vi oplever flere røverier, og fængslerne er blevet hårdere. Og så er vi begyndt at sende soldater i krig, og det kan altså selvsagt give store psykiske lidelser«, siger han. Selv om antallet af erstatninger er mere end fordoblet på kun fem år, er det stadig kun 4,6 procent af alle anmeldelserne, der bliver anerkendt. For at få erstatning, skal det nemlig kunne påvises, at lidelsen stammer fra en hændelse på jobbet. Og det kan være svært, forklarer Bo Netterstrøm: »Man har lagt sig fast på en ret hård linje, der gør det nærmest umuligt at få anerkendt mindre lidelser som stress eller andre chikaner«. Lettere anerkendelse Fra 1. januar næste år bliver det nemmere at få anerkendt psykiske lidelser. Sygdommen posttraumatisk belastningsreaktion, der kan give psykiske problemer flere år efter en voldsom oplevelse, kan fremover anerkendes af Arbejdsskadestyrelsen uden først at skulle vurderes af det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Jeg har aldrig oplevet noget lignende
-
Radikal profil er kæmpe fan af Enhedslisten: »Du er det klogeste menneske, jeg har mødt i dansk politik«
-
»Jeg har obduceret nogle af de køer, der har fået Bovaer. Jeg har set blødninger i vommen«: Fagfolk og politikere retter skarp kritik af ny rapport
-
Klarlund til læser: Lad mig slå det helt fast én gang for alle. Det er en myte
-
Sofie Linde til læser: Det kan virke. Det har bare ikke virket for dig
-
Efter henkastet bemærkning kører debatten endnu en gang om en tredje Trump-periode
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Kronik af Victor Mayland Nielsen




























