»Når man taber en sag, er man naturligvis skuffet. Men jeg havde ikke fantasi til at forestille mig, at Bagmandspolitiet ville rase den skuffelse af på os«. Steen Hove blev for to uger siden pure frikendt for insiderhandel efter at være dømt i byretten. Mandag fik han at vide, at det sidste punktum alligevel ikke er sat for ham og de tre øvrige hovedpersoner. Videre mod Højesteret Bagmandspolitiet har nemlig taget det usædvanlige skridt at søge om lov til at gå videre til Højesteret. Begrundelsen er, at landsretten har fortolket lovens insiderbestemmelser forkert. Chok var den første følelse, men nu dominerer dyb undren, vrede og magtesløshed. Midtbanks tidligere bankdirektør er selv advokat, og hans kone er landsdommer. Han kender juraen og de spilleregler, der gælder i retssystemet. Derfor er det Steen Hoves overbevisning, at Bagmandspolitiet ikke længere interesserer sig for lovgivningen om insiderhandel, men går efter at få de fire mænd ned med nakken. »Vi har et strafferetssystem, hvor princippet er behandling i to instanser. Vi blev frifundet i landsretten med en klar dom. Men Bagmandspolitiet vil altså have os dømt - på en lovgivning, som de hævder, at landsretten ikke forstår. Prøv lige at gentage det argument for dig selv«, siger han. Jurister er uenige Sagen drejer sig om Midtbanks tilbagekøb af egne aktier fra Realkredit Danmark - et tilbud, som Midtbank modtog midt i forhandlinger om en fusion med Svenska Handelsbanken. Da fusionen var en realitet, steg aktiekursen voldsomt. Både by- og landsret har slået fast, at Midtbanks ledelse havde intern viden, da de handlede. Men landsretten afviser, at den viden er misbrugt. Juridiske eksperter er imidlertid uenige om behovet for en ny vurdering af, om ledelsen gjorde noget strafbart, da den sagde ja til Realkredit Danmark. En holdning er, at Højesteret bør afklare rækkevidden af insiderbestemmelsen. »Jeg kan ikke få øje på de saglige grunde. Ifølge den eneste, vi har herhjemme, der har skrevet doktorafhandling om insiderhandel (dr.jur. Jesper Lau Hansen, red.) er landsretsdommen ukontroversiel. Og normalt går man til lovgiver, hvis retspraksis viser sig at være en anden, end man havde tænkt sig«. Uoverskueligt Steen Hove kalder det »helt uoverskueligt«, hvis Procesbevillingsnævnet giver tilladelse til endnu en retssag og dermed flere års uvished. Men risikoen for at blive dømt og skulle i fængsel - hvilket er praksis i insidersager - har han ikke gjort sig nogen kvalificerede tanker om, siger han. »Skulle det ske, vil det selvfølgelig være en voldsom belastning for mig og min familie, men det er slet ikke mit tema. Jeg forstår godt, at myndighederne undersøger, om der er snydt på vægten. Men sagen er prøvet. Hvorfor så plage det sidste ud af os, der allerede har betalt store omkostninger på det personlige plan«. Blandt de synlige omkostninger er tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet for både forhenværende bestyrelsesformand Ib Schmidt Hansen og bankdirektør Bjarne Degn. Voldsomme spor Selv føler Steen Hove sig som persona non grata i store dele af erhvervslivet. Men han vender flere gange tilbage til den, der betalte den højeste pris - skibsreder Knud Lysgaard, der også var medlem af Midtbanks bestyrelse og den femte tiltalte i sagen, men som tog sit eget liv inden da. »Jeg ved ikke, hvor mange vi er tilbage om to år. Det her sætter nogle voldsomme spor«. Skal Steen Hove gisne om Bagmandspolitiets motiver til at søge om en anke til Højesteret, taler han om tab af prestige og frygten for at tage et ansvar. »Bagmandspolitiet har selv bidraget til, at sagen blev så højt profileret. Den er kaldt danmarkshistoriens største insidersag - nu blev den så danmarkshistoriens største flop. Ved at sende aben videre har de vasket ansvaret af sig. Uanset om Procesbevillingsnævnet siger ja eller nej, kan Bagmandspolitiet hævde, at de gjorde, hvad de kunne«. Ud over påstanden om, at landsretten har fortolket værdipapirlovens paragraf 35 om insiderhandel urigtigt, slog Bagmandspolitiets chef, Henning Thiesen, fast ved offentliggørelsen af ansøgningen om anke, at han ikke vil kommentere sagen yderligere. Får Bagmandspolitiet lov til at gå til Højesteret, er der to mulige udfald: Enten stadfæstes landsretsdommen, eller også får Bagmandspolitiet ret i, at loven er misforstået, hvorefter sagen skal tilbage til landsretten til ny behandling.