Det første år efter Dansteels overtagelse af det krakkede stålvalseværk i Frederiksværk har været vanskeligt. Alligevel kommer værket ud på den anden side af 2003 med et overskud på fire millioner kroner. Dansteel har opnået overskud på årsregnskabet i kraft af en indtjening på 25 millioner kroner ved frasalget af Kontiværket, der producerer stangstål til det dansk-ukrainske selskab Danscan Metal. Faldende dollarkurs Derudover har den faldende dollarkurs reduceret selskabets gæld. At drive selve stålværket var i 2003 en underskudsforretning på 53 millioner kroner, men forventningerne for 2004 er positive. Dansteel regner med fortsat være en vigtig arbejdsplads i området. Ved årsskiftet var der 344 ansatte på værket.
Krakket stålvalseværk klarer sig godt
Lyt til artiklen