Ethvert menneske har ret til en passende mængde mad, lyder det i artikel 25 i Menneskerettighedserklæringen. Og skal en virksomhed efterleve dette, kræver det for eksempel, at der bliver sat tid af til frokostpauser, også blandt lavtlønnede medarbejdere i ulandene. Menneskerettigheder hører til seneste skrig på den obligatoriske liste over den artige virksomheds gode samvittighed. Stik en virksomhedsleder erklæringen, bed ham efterleve den, og han bliver helt træt. For der står ikke noget om frokostpauser, kun de overordnede retningslinjer. Hvad betyder det i praksis for min virksomhed, vil han eller hun spørge. Retningslinjer til virksomheder Det er svaret på netop det spørgsmål, Institut for Menneskerettigheder er ved at lægge sidste hånd på: at oversætte rettighederne til retningslinjer, som virksomhederne kan sætte hak ved, om de efterlever eller ej. I praksis bliver de lagt ind i et computerprogram til virksomhederne. »Værktøjet er en større tjekliste til hver enkelt rettighed. Meningen er, at det skal være et præventivt redskab, så de kan gøre noget til gavn for alle parter, inden skandalen ruller«, siger Christina Schultz, projektleder i instituttets human rights & business-afdeling. Nogle spørgsmål handler for eksempel om, hvordan virksomheden agerer, når den opkøber jord. Sikrer man sig, at området ikke har religiøs værdi for den lokale befolkning - for at undgå at krænke religionsfriheden? Sikrer man sig, at oprindelige folk ikke har krav på jorden - for at undgå at krænke ejendomsretten? Det er nødvendigt at tjekke i lande, hvor lovgivningen ikke er på højde med menneskerettighederne eller ikke fungerer. Ros fra industrien Dansk Institut for Menneskerettigheder har netop fået 360.000 kroner af IFC, International Finance Coorperation, til at færdigudvikle programmet. Og sådan et værktøj er savnet. Danfoss er en virksomhed, der allerede har tilsluttet sig nogle af de internationale tiltag på området, for eksempel ni retningslinjer i det såkaldte Global Compact-program under FN. Men de konkrete henvisninger manglede: »Det er meget, meget svært at finde et egentligt regelsæt, der gælder globalt inden for både arbejdstagerrettigheder og menneskerettigheder«, forklarer Ole Daugbjerg, kommunikationsdirektør i Danfoss. Industrivirksomheden har været blandt de virksomheder, som Institut for Menneskerettigheder trækker på i udarbejdelsen af tjeklisten. Ved at parre internationale virksomheder som Shell, Danfoss, Lego og BASF med organisationer som Amnesty International og Red Barnet sikrer instituttet, at alle facetter af problemerne bliver hørt. »Vi forsøger at stå mellem aktivisterne og virksomhederne. I stedet for at kaste sten på hinanden giver vi dem et redskab til at komme videre«, siger Christina Schultz. Industrien er også glad Og industrien sætter pris på initiativet. »Det er virkelig godt, sådan noget - det vil vi meget gerne have mere af. For principperne i sig selv er uhyggeligt vanskelige at håndtere, og derfor har vi brug for sådan nogle som Institut for Menneskerettigheder til at oversætte dem«, siger Peter Trillingsgaard, konsulent i Dansk Industri. At det kan betale sig at tænke menneskerettighederne ind, er Danfoss, Dansk Industri og Institut for Menneskerettigheder enige om. Peter Trillingsgaard peger på, at det kan give meget bedre vækstvilkår, hvis man er i stand til at stabilisere et lokalområde og måske ligefrem investere i skoler, der med tiden kan give bedre uddannede medarbejdere. »Det er ikke modstridende at tjene penge og samtidig beskytte menneskerettighederne, På sigt kan det godt tænkes at være en rigtig god investering, både profitmæssigt og idealistisk«, forklarer Christina Schultz. Ikke religiøst Fokus har i de senere år rettet sig mod virksomheders etiske profil. Sager som brug af børnearbejde har haft let ved at sætte dagsordener i medierne. Men også mange andre aspekter af menneskerettighederne er kommet i søgelyset. »Der er kommet større og større pres på virksomhederne - og det gik op for os, at vi ikke rigtig vidste, hvad virksomhedernes rolle var«, siger Peter Trillingsgaard. Samtidig er området plaget af fordomme. Siger man menneskerettigheder og virksomheder i samme sætning, vender mange blikket mod himlen. Det lugter af endeløse rundbordssamtaler og fesne hensigter. »Det kommer til at lyde, som om man er ude i et ideologisk ærinde. Men det er ikke nødvendigvis noget, der ligger ude i stratosfæren. Det handler jo i virkeligheden om, at man behandler sine ansatte ordentligt. At man har et sundt og sikkert arbejdsmiljø«, siger Peter Trillingsgaard. Virksomheder udarbejder værdisæt Mange virksomheder har brugt tid og kræfter på at udarbejde et værdisæt - som i nogle tilfælde kun høster point som hyldesucces og ikke er et reelt arbejdsdokument. Det gør virksomheden utroværdig og giver dobbelt bagslag, både i forhold til pressen og egne medarbejdere, hvis rettighederne overtrædes. »Det handler om, hvilke værdier du bygger på. Vores medarbejdere skal kunne stole på, at vores samarbejdspartnere lever op til en række standarder. Det er ikke kriminelt, hvis din eneste værdi er at skabe det størst mulige afkast til aktionærerne. Men det er et spørgsmål om holdninger«, siger Ole Daugbjerg fra Danfoss. Det er ikke mere frelst end at tænke hensyn til miljøet ind - noget, der gav lignende reaktion indtil 1960'erne. »I starten afviste virksomhederne, at de havde et ansvar for produktion, der tilsviner miljøet. Vores vision er, at menneskerettigheder udvikler sig i samme retning, så det bliver anerkendt som et virksomhedsansvar«, siger Christina Schultz. En anden fordom lyder, at man skal eksportere hele den danske virksomhedskultur til produktionen i for eksempel Fjernøsten. Men det er ikke nødvendigt. »Man kan sagtens have en virksomhed i Kina, som ikke bliver drevet på danske vilkår, men som alligevel er en fremragende virksomhed«, siger Peter Trillingsgaard. Uden om staten Hvis en stat ikke har tilsluttet sig en konvention, eller hvis lovgivningen ikke bliver efterlevet, bliver virksomhederne nødt til at sætte egne retningslinjer, der er skrappere end landets love. Det gælder også, når et land bedyrer, at det har snarlige intentioner om at tilslutte sig, eller hvis der i forvejen ligger politisk pres på et land for at agere anderledes. »Det kan man simpelthen ikke vente på. Den politiske proces kan ikke bruges til ret meget - for markedet er globalt, og det er de politiske virkemidler ikke. Standarder bliver drevet frem fra virksomhed til virksomhed - og så er det ligegyldigt, hvad politikerne mener i den sammenhæng«, siger Peter Trillingsgaard. Første smagsprøve på Institut for Menneskerettigheders værktøj ligger klar i løbet af sommeren. Det endelige program, som kommer til at koste »nogle tusind kroner«, når det skal tilpasses virksomheden, skal efter planen være klar i oktober.