Titusinder af enlige forsørgere med ganske almindelige indkomster på 150.000-250.000 kroner er i klemme i det danske skatte- og velfærdssystem. De må leve med, at gevinsterne af en times ekstra arbejde eller lønforhøjelser reelt bliver beskattet lige så hårdt eller hårdere end de højtlønnede. Det sker, fordi de ud over at betale deres almindelige indkomstskatter samtidig oplever - sådan er reglerne - at boligstøtten trappes ned, og at fripladsen i daginstitutionen forsvinder, i takt med at indkomsten stiger. Det offentlige spiller ikke sammen Konsekvensen af dette samspilsproblem mellem skattesystemet og det offentlige overførselssystem er, at 32.000 ud af i alt 118.000 enlige forsørgere reelt må slippe 64 øre - det svarer til topskatten - eller endnu mere i skat af hver eneste ekstra krone, der tjenes. Tallet fremgår af publikationen 'Fordeling og incitamenter 2004', som Finansministeriet har offentliggjort. Problemet er kendt af økonomer, som kalder den uheldige effekt for en høj sammensat marginalprocent. Og når mange enlige forsørgere reelt rammes af brandbeskatning, har det en uheldig virkning på arbejdsmarkedet, påpeger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). »Vi taler her om en gruppe, som ofte skal arbejde sig op og forsøge at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. De vil ikke få ret meget ud af en indkomstfremgang og tilskyndelsen til at uddanne sig for på den måde at få et bedre lønnet job er heller ikke stor«, siger han. Danskere kan over en bred kam nøjes med at betale 50 øre i skat for hver ekstra krone, der tjenes, og kun de højestlønnede skal af med 64 øre per ekstra tjent krone - svarende til topskatten. Men blandt de 32.000 enlige forsørgere, som reelt betaler en endnu højere sammensat marginalprocent, er der 10.000 som skal af med mere end 70 øre per ekstra krone, og en gruppe på 1.000 må slippe mere end 80 øre. Det er især nedtrapningen af boligstøtten med stigende indkomst, der udgør problemet. For politikerne er der umiddelbart kun to oplagte, men udgiftskrævende løsninger. Enten sænker man kort og godt skatten for de berørte, eller også gør man aftrapningen af boligstøtte og tilskud til daginstitution mildere. En ekstrem dyr udgave vil være at gøre de to ydelser uafhængige af indkomsten. Nye skattekort som gulerod Foreløbig har regeringen valgt at sende nye skattekort ud som gulerod på arbejdsmarkedet. I alt gives der skattelettelser for i alt 9,4 milliarder kroner i disse år, og især den hævede grænse for, hvornår der skal betales mellemskat (den går fra 198.000 kroner til 246.000 kroner) betyder meget. Antallet af danskere, der har den såkaldte høje sammensatte marginalprocent på over 64 procent vil falde med 14.000 fra 2003 til 2006, og heraf er de 8.000 alene enlige forsørgere. Det var i går aftes ikke muligt at træffe finansminister Thor Pedersen (V), men i forbindelse med fremlæggelsen af rapporten hæftede han sig ved, at skatterne er sænket. »Med skattenedsættelserne og initiativerne i 'Flere i arbejde' er der sket en mærkbar forbedring af tilskyndelsen til at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst«, udtalte han dengang.