17 genmodificerede majssorter bliver onsdag sandsynligvis de første gmo-afgrøder, der får det blå stempel til at blive dyrket i overalt i EU. Det betyder, at landmænd må dyrke de genmodificeret majs til almindeligt kommercielt brug overalt EU - også i Danmark, der ikke tidligere har godkendt genmodificerede plantefrø til almindelig dyrkning, men kun til enkelte forsøgsudsætninger. Kun enkelte afgrøder I dag er kun enkelte genmodificerede afgrøder godkendt på nationalt plan i for eksempel Holland og Spanien til almindelig dyrkning. Majsen er resistent over for den europæiske majsborer, et skadedyr som ikke er et problem i Danmark. Og da de genmodificerede frø er dyrere end almindelige majsfrø, vil majssorterne næppe bliver dyrket i Danmark. »Men det principielle i, at gmo-sorter kommer ind den vej, er interessant«, siger Svend Pedersen, specialkonsulent i Plantedirektoratet. De 17 majssorter, der står til godkendelse, har været godkendt på nationalt plan i Spanien og Frankrig, og Europakommissionen er juridisk forpligtet til at ophøje nationale godkendelser til EU-godkendelser. Forud har majssorterne allerede igennem omfattende miljø- og sikkerhedsvurderinger. Modstandsdygtig majs En anden majs, der er langt mere interessant for danske landmænd, er lige i hælene. Den hedder T25 og er modstandsdygtig over for sprøjtegifte. »Den bør komme igennem samme mølle«, vurderer Svend Pedersen. T25-majsen er i dag nemlig godkendt på nationalt plan i Holland, og den har også været igennem en sikkerhedsgodkendelse. Der er dog en lille krølle på T25-majsen: Selve sprøjtemidlet, som majsen er modstandsdygtig over for, er ikke endeligt godkendt til majsen. Det betyder, at når majsen bliver godkendt, må man gerne dyrke den - men umiddelbart ikke bruge den sprøjtegift, planten er resistent over for. Kommissær for sundhed og forbrugerbeskyttelse David Byrne gennemfører ifølge nyhedsbureauet Reuters blåstemplingen nu for at undgå en juridisk tvist. For hvis ikke Europakommissionen tillader de genmodificerede majs, så de er klar til næste års sæson, risikerer kommissionen at få en sag på halsen for at trække i langdrag. Danmark i front Danmark er det land i EU, der er længst fremme med reglerne om sameksistens mellem genmodificerede afgrøder og traditionelle afgrøder: I foråret vedtog Folketinget en rammelov, som i øjeblikket er ved at omsat til konkrete grænser og kriterier for, hvordan gmo kan dyrkes i Danmark. »Når man vedtog sameksistensloven, var det nok så meget for at være på forkant med udviklingen. Ellers var der ingen lovgivning for, hvordan det skulle dyrkes«, siger Svend Pedersen fra Plantedirektoratet. Forkert rækkefølge Men resten af EU har ikke lovgivningen på plads. Det får blandt andet Danmarks Naturfredningsforening til at reagere på majsen. »Tilladelserne kommer i forkert rækkefølge. For ønsker man at dyrke gmo og konventionelle afgrøder ved siden af hinanden, kræver det meget skrappe regler«, siger Rikke Lundsgaard, landbrugspolitisk medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening. Hun mener ikke, at majsen burde være godkendt. »Det virker umiddelbart tåbeligt. Samfundsøkonomisk er fordelene lig nul. Majsen er ikke et højværdiprodukt, men en foderplante, der ikke tilfører nogle ekstra fordele«, siger hun. Også grænserne for indholdet af gmo er på dagsordenen på onsdag.