Internationale pengefonde uden for myndigheders kontrol har vokset sig så store, at den Internationale Valutafond (IMF) kræver at der sættes ind for at overvåge milliardfondene. IMF frygter at de såkaldte hedgefondes svært gennemskuelige investeringer - som regel for lånte penge - kan udgøre en risiko for det internationale finansielle system, sådan som det f.eks. var tilfældet, da den store amerikanske hedgefond Long Term Capital Management (LTCM) gik ned med et brag i 1998. (se grafik) Advarsel fra IMF Den episode har man imidlertid ikke lært meget af, konstaterer IMF. Og da fondenes midler i de mellemliggende år er tredoblet til anslået 1.000 mia. dollar i år, er det noget man skal tage alvorligt. »Hedgefonde kan - som andre institutionelle investorer - både bidrage til og have negativ virkning på den finansielle stabilitet«, skriver IMF i sin årlige Global Financial Stability Report, og konkluderer videre: »Som det er nu, er det ikke nok at basere sig på markedsdisciplinen som den primære kilde til overvågning af hedgefondes aktiviteter, slet ikke når det angår de potentielle risici for det finansielle system. Det vil være på sin plads at overvåge deres aktiviteter«. Når IMF ikke er ude med en mere højrød advarsel skyldes det blandt andet, at der trods konkrete uheldige episoder med hedgefonde er meget konkret lidt viden om, hvor stor deres rolle egentlig er. »Der er bred enighed om i markedet, at hedgefonde, ligesom andre store investorer, kan gøre skade på mindre markeder i udvikling. Men der er kun få vidnesbyrd om, at hedgefonde har været den primære kilde til uro«, skriver IMF. Mange lånte penge Lektor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København har forsket i spekulation på valutamarkedet. Han ser de store fondsopbygninger som en potentiel trussel. »De (hedgefonde) spekulerer for lånte penge. Og hvis det er rigtig mange penge, de har lånt, og deres investeringer ikke leverer så stort et afkast, at de kan betale lånene tilbage, kan det være en trussel mod stabiliteten i det finansielle system. Det var det, der skete med LTCM i 1998«, siger Jesper Rangvid. Den samme risiko ser økonomiprofessor Niels Thygesen fra Københavns Universitet. »Vi har en periode med meget lav rente, og i et sådant investeringsmiljø bliver hedgefondenes lånebaserede investeringer attraktive, fordi de er et middel til at bringe indtjeningen op«, siger Niels Thygesen, der peger på, at hedgefonde har det bedst i medvind. »Fondenes aktiviteter ser også rimeligt sikre ud så længe det makroøkonomiske billede er stabilt. Det farlige er, hvis økonomien vender, og det kan selvfølgelig ske igen«, siger Niels Thygesen og nævner en hurtig og kraftig rentestigning fra centralbankernes side som en potentiel risiko for hedgefondene. IMF's analyser viser, at nogle hedgefonde - via låntagning - investerer for op til 25 gange mere end de har midler for, men det normale er, at denne såkaldte gearing ligger på faktor to til tre. »Det er en bekymring, at managere af hedgefonde vil øge låneeksponeringen for at højne eller bevare de historiske afkast. Der er beviser på, at det er ved at ske i dag«, skriver IMF. Selv om hedgefonde kun sidder på cirka to procent af den globale investerede kapital i pensionsfonde, investeringsforeninger m.v. står de alligevel for mellem 40 og 70 procent af den daglige omsætning på aktie- og obligationsmarkederne. Dermed sætter de reelt priserne og er med til - under normale forhold - at skabe et velfungerende finansmarked, hvor uhensigtsmæssig prisdannelse elimineres. Imod regulering Markedsdeltagerne er derfor stærkt imod en egentlig regulering af området, og ifølge Jesper Rangvid og Niels Thygesen, er det da også svært at trække grænsen over for hedgefonde. »Når du går ned og låner penge i banken så er det jo ikke dig, men banken der bliver reguleret af Finanstilsynet. Det er lidt den samme ting med hedgefonde. De låner jo blot, men er ikke udlånere«, siger Jesper Rangvid. »Så længe det foregår roligt, er det ikke noget at være bekymret over. Men det er klart, at der er et behov for at følge med i, hvad de laver og hvor store de er«, siger Niels Thygesen.