Jyske Bank vil have bestyrelsen i det gældsplagede stormagasin Magasin skiftet ud. Jyske Bank ejer 49 procent af aktierne i Wessel & Wett Holding, og har netop udsendt en meddelelse til fondsbørsen, hvor banken kræver en ekstraordinær generalforsamling i selskabet for at få valgt en ny bestyrelse. Banken har haft aktier i virksomheden siden 90´erne. Udmeldingen kommer kun få dage efter, at Jyske Bank opsagde en aktionæroverenskomst, der gør det muligt for banken at skille sig med sine aktier i Magasin. Millionunderskud I sommer blev virksomhedens ledelse udskiftet fordi, det ikke var lykkedes at få vendt de røde minustal i regnskabet til plus. Magasin har tre regnskabsår i træk leveret underskud for hundrede af millioner kroner, og det er ved at være sidste chance for overlevelse for den gamle forretning, der begyndte sin historie som en århusiansk manufakturforretning i 1868.
Jyske Bank kræver bestyrelse i Magasin udskiftet
Lyt til artiklen