Et solidt flertal i det nuværende Folketing vil gøre det til et lovkrav at mærke svinekød - som oksekød er blevet det, siden kogalskaben rasede i 1990'erne. Mærkning kan redde danske job ved at give forbrugerne chancen for at vælge kød produceret i Danmark, mener de. I dag kan indpakningen fremtræde med dansk adresse og eksempelvis Tulips logo, selv om pølserne er fremstillet i et andet land. Mærkningskravet blev i går rejst af de fyrede slagteriarbejdere i Ringsted på et vælgermøde arrangeret af Politiken. Bredt tilsagn De fik tilsagn fra Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti. Også de radikale og Enhedslisten støtter. »Det er forudsætningen for, at forbrugerne kan reagere, sådan som de har gjort med Arla. Vi kan give forbrugerne et reelt valg«, siger Jacob Buksti (S).
Dansk flag på svinekød skal redde slagterijob
Lyt til artiklen