Selv om øl er in, har Carlsberg ikke mærket så frygteligt meget til den blomstrende interesse for god humle. Årets første tre måneder gav den danske bryggerigigant et minus på 317 millioner kroner, et resultat der kommer bag på omverdenen. »Jeg tror, at de første reaktioner var overraskede, men nu har vi fået forklaret tingenes sammenhæng nogle gange, og så kan folk godt se forklaringen«, siger Niels Smedegaard Andersen, Carlsbergs administrerende direktør. Fyringer koster Han peger blandt andet på, at bag de første tre måneders millionminus har især omkostninger til afskedigelser og fratrædelser trukket ned med 74 millioner kroner. Hertil kommer en forøgelse af koncernens gæld ved købet af det tyske Holsten-bryggeri og købet af Orkla-koncernens aktier i Carlsberg-koncernen. »De vesteuropæiske markeder har været voldsomt nede i første kvartal. Selv om vi har klaret os bedre end konkurrenterne på markedet, påvirker de faldende markeder altså også vores indtjening«, siger Niels Smedegaard Andersen. Carlsberg tjener om sommerenHvordan kan det være, at I har så stort et minus, når lækker øl er højeste mode? »Situationen er, at vi tjener vores penge i sommerkvartalerne, og derfor er det ikke så kolossalt vigtigt, hvad vi tjener i dette kvartal. Sådan har det altid været«, svarer han. Mens salget har været dalende i Vesteuropa, er Carlsbergs omsætning i Rusland og Kina vokset betragteligt. Faktisk er det samlede ølsalg steget med 20 procent i forhold til året før, og derfor forventer Niels Smedegaard Andersen stadig, at Carlsberg kan levere et samlet overskud for 2005 på 3,4 milliarder kroner og en årsomsætning på 36 milliarder kroner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce