En million kroner eller måske mere tikkende ind på lønkontoen hvert år? En situation, der for mange danskere lyder som uopnåelig. Men virkeligheden er, at flere danskere får en løn i den størrelsesorden. I 2003 var der 9.168 mennesker, hvis lønningsposer rummede mellem en og to millioner kroner om året, i 2004 var det antal oppe på 10.636. Flere tjener rigtig meget Men også i den helt dyre ende af lønskalaen stiger antallet af danskere. I 2003 var der 524, der tjente mere end to en halv million kroner. Sidste år var antallet oppe på 631, viser nye tal fra Danmarks Statistik. En del af forklaringen er, at vi generelt bliver rigere i Danmark, og så er der flere, der svinger sig over den tunge grænse. Det mener Steen Bocian, chefanalytiker i Danske Bank. »2004 markerede en vending i økonomien. Indtil da havde økonomien ikke haft det godt. Særligt fra 2002 og frem til 2004 gik det nedad. Dollarkursen faldt, og it-sektoren blev særligt hårdt ramt, og det har ellers været en sektor, der har kunnet generere høje lønninger«. Usikre lønvilkår Steen Bocian peger også på, at for eksempel konsulentbranchen bliver valgt fra, når økonomien er dårlig, men det er ved at vende igen. »Hvis du er ansat på usikre lønvilkår, er du også den, der bliver valgt fra, når det er dårlige tider. Men vi har forladt den krise som eksempelvis it- og konsulentbrancherne befandt sig i fra 2002-2003. Konsekvensen af det er, at de nu bliver belønnet, fordi det går godt«, er Steen Bocians vurdering. Tallene fra Danmarks Statistik omfatter de godt fire millioner skatteydere herhjemme - lige fra ungarbejderen over de omkring 800.000 i den offentlige sektor til de omkring 1,4 millioner funktionærer. Det er hos den sidste del, de højeste lønninger skal findes. Forskelle ikke for store Jens Bonke fra Socialforskningsinstituttet er chef for instituttets globaliserings-, samfunds- og velfærdsprogram. Han er ved at undersøge, om kløften mellem rig og fattig i Danmark bliver større og kan allerede nu sige, at der ikke er noget, der tyder på, at de fattige bliver fattigere. »Det er overførselsindkomster, de får, og de er jo, som de er. Desuden er der i vores land den opfattelse, at forskellene i samfundet ikke skal være for store«, siger Jens Bonke. Til gengæld mener han, at ledelse er blevet et fag nærmest for sig selv, og at det også er en af de ting, der gør, at antallet af folk på de højeste lønninger stiger. »Der er fokus på folk, der tjener meget. Man vil gerne præmiere de store indsatser, og så gør man ledelse til noget særligt. Når det er lønninger i den høje ende af skalaen, går der også lidt selvsving i det blandt branchernes egne folk«.