De danske banker havde sidste år et overskud på 30 milliarder kroner - fortrinsvis hentet hjem på renter og gebyrer. Men det er helt unødvendigt, at bankkunderne i den grad forgylder pengeinstitutterne. Fandtes der kun boligejere, burde der faktisk ikke være en eneste bankfilial tilbage på hele Sjælland og i Østjylland. Det mener cheføkonom i BRFkredit, Jens Chr. Nielsen. »Mange boligejere vælger at realisere deres forbrugsdrømme ved hjælp af dyre banklån eller måske endda ekstremt dyre lån på nettet. For langt de fleste boligejere er det en helt forkert beslutning, da der er langt billigere alternativer på markedet«, siger Jens Chr. Nielsen. Realkreditlån er en bedre forretning BRFkredit har beregnet, at en boligejer kan få dobbelt så mange penge i hånden ved at tage et realkreditlån end ved et såkaldt blankolån som for eksempel Pengeautomaten, E-lån og Ekspreslån. »Har man råd til at betale 2.000 kroner om måneden i 10 år, vil man få 199.500 kroner i hånden ved et rentetilpasningslån i for eksempel BRFkredit. Med et blankolån vil man ofte få under det halve. Det er altså ikke småpenge, vi taler om. Det er faktisk et spørgsmål, om du vil have 100.000 kroner i hånden eller det dobbelte for den samme ydelse«, siger Jens Chr. Nielsen. Dine penge Også i forhold til helt almindelige forbrugslån i banken er der mange penge at spare - selv i forhold til de allerbilligste pengeinstitutter. »Ser man på gennemsnittet af de absolut billigste banker, vil det være muligt at komme af sted med op til 172.000 kroner, men hvorfor ikke tage de sidste 27.500 kroner med oven i hatten? Reelt er det dine penge, og de er skattefrie«. Det er dog langtfra alle banker, man kan vride så mange penge ud af for 2.000 kroner om måneden over 10 år. I de dyreste banker må man nøjes med 128.000 kroner, mens gennemsnittet svinger omkring 150.000 kroner. Masser af friværdi De voldsomme prisstigninger på ejerboliger de seneste år betyder, at langt de fleste boligejere kan slippe af med deres dyre boliglån i banken og tilmed låne 100.000 kroner ekstra til forbrug ved at belåne deres friværdi i et realkreditinstitut. BRFkredit har lavet et danmarkskort, der viser, hvor mange år man skal have været boligejer, før man er sikker på at kunne låne 100.000 kroner samt indfri al den oprindelige efterstående bankgæld. Også selv om man ikke havde én krone til udbetaling, da man anskaffede boligen. »Kortet viser generelt, at man blot skal have været boligejer i fire år i hovedstaden og fem år på det meste af Sjælland og Østjylland. Faktisk burde der ikke findes bankfilialer i disse dele af landet, hvis der kun fandtes boligejere«, siger Jens Chr. Nielsen. Også kommunerne omkring Aalborg og flere kommuner langs den nordjyske vestkyst er vindere i det lotteri. »Ser vi helt overordnet på det danske landkort, er der næsten ingen husstande, som har ejet deres bolig i mere end ti år, der bør ligge inde med dyre banklån«, siger BRFkredits cheføkonom. Ren markedsføring Formanden for bankernes interesseorganisation, Finansrådet, og ordførende direktør i Danske Bank, Peter Straarup, kalder påstanden om, at bankerne kan undværes, for rent markedsføringsmateriale for BRFkredit. Han henviser til, at der bliver distribueret mængder af realkreditlån gennem bankernes filialer. »I Danske Bank distribuerer vi for milliarder af realkreditlån om året. Der er ingen forskel på, om man optager sit realkreditlån i banken eller i et realkreditinstitut. Det er helt op til kunden«, siger Peter Straarup. Dermed stikker han til BRFkredit, der som det eneste realkreditinstitut ikke har væsentlige distributører blandt bankerne, mens Danske Bank formidler lån for Realkredit Danmark, som er en del af Danske Bank-koncernen. Tilsvarende formidler Nordea lån for Nordea Kredit, mens provinsbankerne distribuerer lån for Totalkredit og Nykredit. Peter Straarup erkender dog, at boligejere ofte med fordel kan vælge et realkreditlån frem for et banklån. »Nu har Danmark andet end boligejere, og banklån har ofte funktionaliteter, som er mere fleksible end realkreditlån. Men når det er sagt, er der meget fornuft i at sige til en husejer, at det er en god ide at belåne friværdien først«, siger Peter Straarup.