Tryg i Danmark har besluttet at sælge op til 40 procent af forsikringskoncernen TrygVesta i forbindelse med en børsintroduktion senere på året. Salget forventes at indbringe et sted mellem fem og otte milliarder kroner. Bestyrelsesformand i Tryg i Danmark, Mikael Olufsen, afviser, at provenuet skal bruges til storindkøb på det nordiske forsikringsmarked. Tværtimod er formålet at sprede selskabets investeringer til andre områder end de to 100-procent-ejede selskaber TrygVesta og Trygfonden. Nye aktiviteter »Tanken er, at vi vil bruge en del af provenuet til at investere i forskellige selskaber, som beskæftiger sig med tryghedsskabende aktiviteter«, siger bestyrelsesformand Mikael Olufsen, Tryg i Danmark. Mikael Olufsen vil ikke sætte navn på de pågældende virksomheder, men nævner mere generelt områder som redning, privathospitaler og andre områder inden for sundhedsvæsenet. »Det er ikke nødvendigvis investeringer, som vil skabe en direkte synergieffekt med TrygVesta. Det ville da være dejligt, men det er ikke udgangspunktet«, siger Mikael Olufsen. Opkøb På længere sigt vil Mikael Olufsen ikke afvise, at en yderligere konsolidering af TrygVesta kan ske i form af opkøb af andre forsikringsselskaber. »Hvis det bliver aktuelt, har Tryg i Danmark beredskabet. Desuden betyder børsintroduktionen, at TrygVesta har fået adgang til kapitalmarkederne, hvis det bliver aktuelt at hente ny kapital. Men så længe der ikke umiddelbart er opkøb på bedding, har TrygVesta ikke brug for mere kapital«, siger Mikael Olufsen. Børsintroduktionen af TrygVesta har været ventet længe og kommer i kølvandet på, at Danmarks største forsikringsselskab i sidste uge præsenterede det største halvårsoverskud i selskabets historie. Samtidig overtog TrygVesta førstepladsen fra Topdanmark, når det gælder om at tjene penge. I første halvår brugte TrygVesta således kun 91,2 kroner på omkostninger og udbetalinger til erstatninger for hver 100 kroner, der kom i kassen i form af præmieindtægter, mens Topdanmark røg ned på andenpladsen med 93,6 kroner. Godt tidspunkt Aktieanalytikere mener da også, at tidspunktet for børsintroduktionen er velvalgt. »Der er stor ledig kapital, som skal placeres, efter at virksomheder som ISS og Chr. Hansen er blevet solgt. Desuden har vi på det seneste set gode regnskaber fra forsikringsselskaberne. Codan har opjusteret to gange i år og Topdanmark en enkelt gang. Samtidig har vi set et rekordresultat fra TrygVesta, som har stor succes i øjeblikket«, siger Torsten Bech Jensen, Jyske Bank. Analytiker Anders Hornbak, Carnegie, slår de samme toner an. »Børsnoteringen af TrygVesta er positiv ud fra en sektorbetragtning, for så får vi en rigtig sektor at sammenligne med nationalt på prissætning med videre. Det hilser vi velkommen«, siger han til Reuters. Overhaler konkurrenter Analytikerne forventer, at TrygVesta efter alt at dømme vil kunne opnå en markedsværdi på 12-20 milliarder kroner. Derved står selskabet til at overhale de børsnoterede konkurrenter Codan, Topdanmark og Alm. Brand målt på markedsværdi. Codan er i dag størst med en markedsværdi på 14,3 milliarder kroner, mens Topdanmark med 9,9 milliarder kroner er på andenpladsen, efterfulgt af Alm. Brand med en aktuel børsværdi på 5,4 milliarder kroner. Eksperterne peger dog på, at prissætningen vil afhænge af, hvor mange aktier der kommer i fri handel. Desuden peger de på en række usikkerhedsfaktorer i forbindelse med TrygVestas aktiviteter i udlandet, hvor selskabet bl.a. driver forsikringsvirksomhed i Norge, Finland, Baltikum og Polen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen