Du skal ikke sige det til nogen, men man bliver populær af at sladre. Ifølge ny forskning fra University of Oklahoma er det at videregive rygter og bagtale andre et af de mest effektive redskaber til at skaffe sig venner på arbejdspladsen. Det kan virke paradoksalt, da de færreste vel ville søge venskab med en person, der kunne finde på at gøre én til det næste offer for sladderen ude ved kaffemaskinen. Deler negative holdninger Forskerne fra Oklahoma erkender, at ulempen ved sladder er, at den kan gøre folk kede af det, men til gengæld kan det gøre et forhold stærkere, hvis man deler en negativ holdning til andre. Den konklusion står i skærende kontrast til den gængse tommelfingerregel om, at man klarer sig bedst socialt ved at opføre sig ordentligt og tale pænt om andre. Jennifer Bosson, der har stået i spidsen for forskerholdet, forklarer, hvorfor det er mere effektivt at sladre: »Når en person røber over for dig, at han eller hun har en negativ holdning til en tredje person, siger vedkommende i virkeligheden: Dig kan jeg godt lide, jeg stoler på dig. Det giver dig en fornemmelse af, at du er særlig udvalgt«, siger hun og fortsætter: Forstærker venskaber »Vores indgang til det her er ikke, at det er godt at gå og sige grimme ting om andre, men derimod, at der også er en positiv side ved det. Det kan forstærke venskabet mellem den, der sladrer, og den, der lytter. Fælles antipati er et meget stærkt udgangspunkt for et venskab«. »Det skyldes blandt andet, at positive holdninger er mere almindelige, og derfor springer en negativ holdning mere i øjnene og tiltrækker sig opmærksomhed«, siger Bosson. »Fra den lyttendes perspektiv får man mere at vide om den talende - det er mere intimt. Hvad angår positive bemærkninger, så kan det bare være noget, man siger, fordi det er socialt mere ønskværdigt. En negativ holdning går til gengæld imod vores forventninger, så den lyttende føler virkelig, at han har fået noget nyt at vide. Man kan næsten sige, at den sladrende udstiller sig selv«. En kilde til øget selvværd Man skiller sig altså ud fra mængden ved at sige noget ondskabsfuldt. Samtidig ser det ud til, at man kan hævde sig selv ved at sladre. »Når man opdager, at man begge nærer modvilje mod en tredje person, skaber man en 'in-gruppe' - dig selv og din nye ven - og en 'out-gruppe' - den person, der kritiseres«, siger Bosson. »I det øjeblik sammenligner man sig selv med andre, og sammenligningen falder ud til ens egen fordel. Det er en almindelig kilde til selvværd«, forklarer hun. Andre forskere er enige om, at sladder spiller en vigtig rolle i dannelsen af sociale grupper på og uden for arbejdspladsen. »Sladder er en samhørighedsskabende oplevelse«, siger Sandi Mann fra University of Central Lancashire. »Man forener sig mod en anden og deler oplysninger, og det opbygger samhørigheden. Det styrker en gruppe at gå sammen mod en fælles modpart«. Handler om at dele hemmeligheder Men sladderen har flere positive egenskaber end at skabe gruppedynamik. Forskerne fra Oklahoma bemærker, at der er »noget særlig lækkert« ved negativ sladder. Og Mann er enig i, at det positive ikke er lige så »pirrende«. »Det handler om at dele hemmeligheder«, siger hun. »Folk kan godt lide saftig sladder, de vil gerne høre til de indviede, så de kan sige: Se, hvor vigtig jeg er, for jeg ved en hemmelighed. Og den person, som hemmeligheden fortælles videre til, har det også godt, for han føler, at man viser ham tillid«. Ingen særlige kønsforskelle Den direkte negative sladders særlige evne til at knytte os sammen kan hænge sammen med, at den giver os skyldfølelse. »Der er noget forbudt ved det negative, som giver os lidt dårlig samvittighed - som gør os lidt ilde til mode«, siger organisationspsykolog Frank Heller. Bosson siger, at hun og hendes kolleger ikke fandt »systematiske« forskelle på, hvordan mænd og kvinder sladrer. Dog vil mændene hellere have det overstået i en fart med kontante og beskidte spørgsmål og svar end at trække karaktermordet i langdrag. »Min fornemmelse er, at sladder på arbejdspladsen er ens for mænd og kvinder, men mænd kalder det bare noget andet - de giver det et mere højtravende navn«, siger Sandi Mann. »Men knivene bliver boret lige så dybt ind i ryggen, og det er er lige så nederdrægtigt, for det handler om at komme fremad og skaffe sig magt«. Arbejdsgiverne accepterer Arbejdsgiverne har længe anerkendt sladderens magt. Frances Wilson, human ressources-rådgiver, siger, at de fleste chefer accepterer ikkeondskabsfuld sladder, fordi det er en effektiv måde at udveksle informationer på: »Virksomhederne ønsker at fremme den type sladder, for det betyder, at kommunikationskanalerne er åbne«, siger hun. Oversættelse: Tonny Pedersen