12 flade øre. Det er, hvad syersker i Cambodja får for at sy en T-shirt til en af Hennes & Mauritz' 56 butikker i Danmark. Det skriver Fagbladet 3F på baggrund af en artikel i den svenske avis Expressen. Slavelignende forhold Det er ikke mere end et par uger siden, at den svenske tøjgigant modtog en pris i Sverige for at tage sociale og miljømæssige hensyn. Men på tekstilfabrikken Goldfame, hvor 8.000 cambodjanere knokler fra tidlig morgen til sen aften for at fylde hylderne i H&M-butikkerne, er den alligevel gal. Lave lønninger og slavelignende arbejdsforhold, lyder dommen, efter at Expressen har besøgt tekstilfabrikken. Arbejder over hver dag »Jeg er besvimet tre eller fire gange, fordi jeg skal arbejde over hver eneste dag«, siger den 18-årige Chia Thyda. Hvis ikke hun arbejder over, bliver hun fyret. Og de dage, hvor hun må gå hjem før tiden, fordi det hårde arbejde tvinger hende i knæ, får hun ingen løn. 280 kr. om måneden I forvejen er det svært at få lønnen til at slå til for syerskerne på Goldfame. De får minimumslønnen på godt 280 kroner om måneden, men de lokale fagforeninger vurderer, at det er nødvendigt med en månedsløn på omkring 500 kroner for at have råd til de mest basale nødvendigheder. Men så længe Goldfame betaler, hvad regeringen i Cambodja har sat som minimum, kan H&M ikke gøre noget, siger Ingrid Schullström, chef for miljø og socialt ansvar hos H&M: »Vi kan stille krav om, at der bliver betalt det, som loven siger. Hvis der bliver betalt mindre end minimumslønnen, så vil vi ikke samarbejde med fabrikken«. Men har I ikke et ansvar for, at de syersker, der producerer for jer, kan leve ordentligt for den løn, de får?

»Vi kan sørge for, at de får det, som de har ret til. Man må huske, at vi deler leverandør med andre virksomheder, og det er kun muligt at betale ens løn. Man kan ikke give arbejderne løn, afhængigt af hvem fabrikken producerer til«. »Landet skal hæve lønnen«Sidste år havde H&M et overskud på 11 milliarder kroner på verdensplan. Burde det ikke komme syerskerne i Cambodja til gode, ved at I gik foran og sørgede for, at jeres underleverandør kunne betale en højere løn?

»Fabrikken kan kun betale én løn. Hvis man skal gøre noget, må man hæve mindstelønnen for hele landet«, siger Ingrid Schullström. Det er ikke første gang, at H&M bliver sat i forbindelse med underbetaling og dårlige arbejdsforhold. Derfor har H&M de seneste år gjort meget for at forbedre sit image, bl.a. ved at indføre etiske spilleregler for produktionen. Ineke Zeldenrust fra græsrodsorganisationen Clean Clothes Campaign siger til Fagbladet, at hun er godt tilfreds med de forbedringer, som H&M har forsøgt at gennemføre hos sine underleverandører. Men hun siger også, at H&M »ikke er gode nok til at presse fattige landes regeringer til at hæve den absolutte minimumsløn«. Børn i skjul Da Expressen besøgte Goldfame, fortalte en af syerskerne, at hun blev ansat som 14-årig. Men ifølge Ingrid Schullström fra H&M finder der ikke børnearbejde sted på Goldfame: »Vi har været på fabrikken mange gange, og når det gælder børnearbejde, så har vi ikke fundet noget belæg for, at det finder sted«. Ifølge den lokale fagforeningsrepræsentant, Ev Pheakadey, er der en forklaring på, hvorfor H&M ikke er stødt på børnearbejdere, når de har besøgt fabrikken: »En gang imellem kommer der inspektører fra H&M. Så bliver de yngste beordret til at gemme sig på toilettet eller til helt at blive hjemme«.