Mange boligejere især i hovedstadsområdet vil i 2021 have oparbejdet en gæld i deres huse på 10.000-15.000 kroner, som stammer fra stigningerne i deres grundskyld i årene 2018 til 2020.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og de radikale har med aftalen om fremtidens boligskatter aftalt, at de næste tre års stigninger i grundskylden bliver indefrosset som gæld i boligen. I 2021 vil boligejerne så frit kunne vælge, om de vil betale den samlede regning, eller de fortsat vil lade pengene stå som en gæld i ejendommen, der derefter skal betales renter af.

»Det kan blive en moralsk prøve for mange«, siger Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.

»10.000-15.000 kroner er jo et pænt beløb, og det er i hvert fald et beløb, som de fleste vil kunne mærke, hvis de skal undvære det i løbet af et enkelt år. Og så kan det jo være, at der er noget, de hellere vil bruge pengene på end at betale dem til staten«.

Det er ikke muligt i dag at opgøre med sikkerhed, hvor stor en gæld boligejerne vil have oparbejdet i deres bolig i 2020 i form af indefrosset grundskyld, da man endnu ikke kender de nye vurderinger, der skal foretages per 1. oktober 2018.

»Men da beskatningen frem til 2020 bygger på de nuværende regler om, at grundskylden højst må stige med syv procent om året, kan vi godt beregne, hvor meget grundskylden maksimalt vil kunne stige for et gennemsnitshus i de enkelte kommuner«, siger Las Olsen.

Han har derfor foretaget en sådan beregning, der viser, at den gennemsnitlige parcelhusejer på Frederiksberg, hvor stigningen i grundskyld er størst, vil kunne have oparbejdet en gæld på knap 19.000 kroner til staten over de næste tre år.

I København vil gælden typisk kunne nå op på godt 15.000 kroner, mens de gennemsnitlige parcelhusejere i Rødovre og Hvidovre meget vel kan have oparbejdet en gæld på godt 10.000 kroner i 2020.

»Det er ikke et beløb, som forfalder til betaling, men hvis man ikke betaler det, vil der begynde at løbe renter på, og derfor vil mange nok gerne betale«, siger Danske Banks cheføkonom.

»For nogle vil det kunne betale sig at betale gælden ud. For andre vil det ikke. Det afhænger af de nærmere regler, som vi ikke kender endnu«, siger Las Olsen, der derfor heller ikke i dag kan sige, hvad banken vil rådgive sine kunder til.

Ironisk nok vil der være tale om en gældsætning, som svarer til de lån, som regeringen netop har sendt en advarsel ud til realkreditinstitutterne om. Der vil nemlig være tale om et afdragsfrit lån med variabel rente.

»Og det er ovenikøbet et lån, som boligejerne ikke skal kreditvurderes for at kunne tage. Regeringen har lige været ude og sige, at der er for mange, der har for store lån af den type«, siger Las Olsen.

Hvis boligejerne vælger ikke at betale, vil grundskyldsgælden blive tinglyst som et lån i ejendommen, så staten har pant i boligerne. Boligejerne skal derefter betale en rente, der svarer til den gennemsnitlige realkreditrente.

»Som hovedregel vil det være et lån med en rente, der minder om det, man betaler på sit almindelige boliglån«, siger Las Olsen.

I dag ville renten blive sat til 1,2 procent, men de fleste økonomer venter, at renten vil være steget i 2021.

Regeringen og forligspartierne har aftalt, at boligejernes samlede boligskat i 2021 ikke kan være større, end den ville være efter de nuværende regler, hvor ejendomsværdiskatten er låst fast, og grundskylden må stige med op til syv procent om året.

I 2021 ophæves skattestoppet, så ejendomsværdiskatten og grundskylden derefter følger prisudviklingen på boligen. Boligejerne vil dog kunne vælge også at lade fremtidige stigninger i de to skatter blive indefrosset som gæld.

»I løbet af 20-30 år vil det godt kunne løbe op«, siger Las Olsen.

fortsæt med at læse

Hvem skal betale konkurs i andelsboliger?