Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Der kan gå flere år, inden lønningerne har indhentet det tabte fra inflationskrisen, vurderer økonom.

Nu stiger lønningerne mere end priserne

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Lønninger er det seneste år vokset med 3,4 procent. Det viser en opgørelse for andet kvartal fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA), der er hovedorganisation for 11 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked. Det gælder blandt andet Dansk Erhverv, Dansk Industri og Horesta. Sidstnævnte er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

Dermed er lønningerne steget mere end priserne. Inflationen var ifølge Danmarks Statistik 3,1 procent i juli.

Lønstigningen afspejler dermed de første resultater af de seneste overenskomstforhandlinger, der faldt på plads i begyndelsen af året. Det betyder samtidig, at lønningerne igen kan hamle op med prisstigningerne, skriver Brian Friis Helmer, privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, i en kommentar.

»Danskernes lønninger er igen på vej til at tage førertrøjen fra prisudviklingen. Det er på alle måder en god nyhed for de danske lønmodtagere. De så deres realløn blive banket eftertrykkeligt tilbage sidste år, da inflationen buldrede løs. Det tabte er dog bestemt ikke indhentet, og der vil formentlig gå et par år eller mere, før det sker«, vurderer han.

Reallønnen betegner, hvad lønmodtagerne reelt får ud af deres indkomst. Hvis reallønnen stiger, kan forbrugerne få mere for deres løn end tidligere. Det forholder sig omvendt, hvis reallønnen falder.

»Det seneste års massive fald i reallønnen er ikke hverdagskost for danskerne«, skriver Brian Friis Helmer.

»I 10 år har danskerne som helhed oplevet, at lønnen er steget hurtigere end priserne, og at man dermed kom længere for de tjente penge. Den faldende købekraft er ikke set mage til i nyere tid. Det har utvivlsomt gjort ondt, og det satte sig også i privatforbruget hos mange danske familier, men nu ser det værste ud til at være ovre på den front«.

ritzau

USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her