Et bebudet babyboom er udeblevet, og langt de fleste kommuner har nu færre børn end for 15 år siden. Men udgifterne til dagtilbud og skoler falder ikke tilsvarende, viser analyse.

Helt skæve fødselsprognoser giver dyrere børn

De steder, som oplever det største fald i antallet af børn og den største stigning i udgift pr. barn, er blandt andet kommuner i landlige områder som Nordvestjylland og på Lolland-Falster, Samsø, Langeland og Bornholm.  Originalfoto Stine Bidstrup / Unsplash. Illustration: Caroline Niegaard
De steder, som oplever det største fald i antallet af børn og den største stigning i udgift pr. barn, er blandt andet kommuner i landlige områder som Nordvestjylland og på Lolland-Falster, Samsø, Langeland og Bornholm. Originalfoto Stine Bidstrup / Unsplash. Illustration: Caroline Niegaard
Lyt til artiklen

Stik mod forventning falder fødselstallet i disse år, og det giver et særligt samfundsøkonomisk problem.

Umiddelbart sparer det offentlige penge, når der kommer færre børn, fordi man dermed undgår ekstra udgifter til vuggestuer, børnehaver og skoler. Men besparelsen er mindre, end man kunne tro.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her