Artiklen er opdateret kl. 16.35.
For mange danskere er vejen ind på boligmarkedet blevet noget lettere det seneste år – blandt andet takket være faldende renter og pæne lønstigninger – viser en analyse fra Realkredit Danmark, hvor man har beregnet den indtægt, der kræves af en boligsøgende familie for at få lov til at købe et typisk parcelhus i hver af de 98 kommuner.
Analysen fortæller, at det i 91 af de 98 kommuner er blevet lettere at leve op til kravet for en gennemsnitlig børnefamilie – også selv om indkomstkravet er steget i omtrent halvdelen af dem. Det skyldes ikke mindst de gennemsnitlige lønstigninger på omkring fem procent, der mange steder overstiger væksten i indkomstkravet.
Boligkøberne kan dog med rette drømme sig bare tre år tilbage, hvor man kunne få et fastforrentet étprocentslån, og hvor boligpriserne var lavere end i dag. Siden dengang er indkomstkravet steget mere end lønningerne i 96 af de 98 kommuner.
»Samme billede ser vi ikke overraskende også afspejlet i den såkaldte boligbyrde – altså hvad det koster at købe og eje en bolig i forhold til de disponible indkomster – som i dag er på et højere niveau end tilbage i sommeren 2021«, siger Christian Hilligsøe Heinig, der er cheføkonom i Realkredit Danmark, i en kommentar til analysen.
Der er nu 18 kommuner på tværs af landet, hvor der kræves en familieindkomst på den høje side af 1 mio. kroner ved boligkøb. Ikke overraskende er kravene til familieindkomsten højest i hovedstadsområdet. Øverst findes ikke overraskende Frederiksberg, hvor man skal have en samlet indkomst på mindst 2,36 millioner for at købe et hus på 140 kvadratmeter, mens København er nummer 3 på listen med et indkomstkrav på små 1.625.000. kroner.
I Aarhus er det tilsvarende krav lige godt 940.000 kroner. I bunden af listen finder vi Tønder, Lolland og Vesthimmerland med i omegnen af 690.000-700.000 kroner i kravet til familieindkomst.
Forskellen i kravet til familieindkomsten ved boligkøb mellem København og billigste kommune lyder samlet set på 930.000 kroner på årsbasis.
»Det sætter en tyk streg under, hvor stor en betydning beliggenhed har for boligens pris – og dermed også for familiebudgettet efter køb af boligen«, skriver Christian Hilligsøe Heinig.
I 2012 var forskellen i indkomstkravet mellem Tønder og København på 240.000 kroner. Det gennemsnitlige parcelhus i København på 140 kvadratmeter er i denne periode steget med godt 3,5 mio. kroner mod 295.000 kroner i Tønder.
Nordea har mere afdæmpet vurdering
Lise Nytoft Bergmann er chefanalytiker og boligøkonom i Nordea Kredit og noget mere afdæmpet i sin vurdering:
»Det overordnede budskab er, at i halvdelen af kommunerne er det blevet lidt nemmere at komme ind på boligmarkedet og i den anden halvdel lidt sværere. Det skyldes især, at i de billige kommuner er der kommet lavere boligskatter og en lidt lavere rente, og så er boligpriserne ikke steget så meget«.
I andre kommuner er boligpriserne steget mere end i landet generelt, og boligskatterne er i nogle tilfælde ikke faldet nær så meget. Samtidig har faldet i renten ikke været nok.
»Når man ser ned over udviklingen i ændret indkomstkrav i samtlige kommuner, er det i mange kommuner jo kun ganske få tusinde kroner, det har ændret sig på årsplan. 8 ud af 10 boligejere får lavere samlede boligskatter. Men faldet er ikke ligeligt fordelt på landkortet, så det er i de billigere områder, at boligskatterne er faldet relativt mest«, siger Lise Toft Bergmann.
Den overordnede analyse er ifølge Nordea-økonomen, at det for de fleste er gået fra svært til en lille bitte smule nemmere. Hun peger på, at analysen sammenligner nu med et tidspunkt, hvor det var tæt på historisk slemt i vinteren 2022/23. Energipriserne bankede op, inflationen skød i vejret, og centralbankerne rasede også renten op.
»Vi er så småt på vej i den rigtige retning. Men jeg er sikker på, at boligkøberne ikke synes, at det går stærkt nok i de dyrere dele af landet som hovedstaden. Hvis jeg var ung førstegangskøber, ville jeg virkelig stadig synes, at det her er hård læsning«.
Ritzau og Politiken
fortsæt med at læse
