De bliver tvunget til at betale, og der er intet billigere alternativ.
Sådan bliver situationen for tusindvis af boligejere med afdragsfri lån, når afdragsfriheden på deres lån udløber i de kommende år. Dermed kommer de i problemer, hvis de ikke har råd til den højere månedlige ydelse, som kommer, når de skal begynde at afdrage på lånet. Kan ikke aflaste hvis budgettet ikke holder
Årsagen er, at de fleste med afdragsfrihed allerede har den lånetype, som for tiden kræver de mindste månedlige rentebetalinger – lån med variabel rente, også kaldet flekslån – og dermed vil deres realkreditinstitut ikke have nogen måder at aflaste boligejerne på, hvis budgettet ikke holder til at afdrage på lånet:
»Når en boligejer får problemer med at betale, kan realkreditinstituttet normalt strække elastikken ved at tilbyde ham eller hende at gå fra fast til variabel rente eller ved at finde en løsning med afdragsfrihed i en periode. Men de allerfleste af dem med afdragsfrihed har i forvejen variabel rente, og de har allerede brugt deres afdragsfrihed. Så er det bankerne, der skal bidrage og tro på, at det kan lykkes«, siger direktør Karsten Beltoft fra Realkreditforeningen. LÆS OGSÅ180.000 billige boliglån står for fald
For at kunne fortsætte med afdragsfrihed efter ti år kræves en konvertering til et nyt lån – men det kan ikke lade sig gøre for disse lån, fordi de er optaget af folk, hvis boliger i mellemtiden er faldet så meget i pris, at de ikke længere kan blive godkendt til at låne så mange penge, som det oprindelige lån lyder på.
Det handler om boliger købt på pristoppen i 2006-08. LÆS OGSÅHver anden afdragsfrie boligejer bruger pengene til forbrug »Det er lån, som udløber i 2016 til 2018, men det er vigtigt, at folk forholder sig til det nu. Mange vænner sig til at have afdragsfriheden, og de bør tage stilling til nu, om de skal lave noget om i deres økonomi allerede nu, for at være klar til at den månedlige ydelse stiger«, siger cheføkonom Ulrikke Ekelund fra BRFkredit. Hun vurderer, at de fleste vil være godt rustet til at klare overgangen til at skulle betale afdrag. LÆS OGSÅNykredit: Danskerne er elendige til det med penge »Men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at der er nogle kunder derude, som kan få problemer, og derfor er det vigtigt at gøre opmærksom på det allerede nu. En løsning kan for eksempel være at begynde at betale afdrag i nogle af årets måneder, så man er bedre stillet senere«, siger Ulrikke Ekelund. Hun understreger, at det estimerede antal på 180.000 er forbundet med en vis usikkerhed, blandt andet fordi der ikke findes fuldt overblik over, hvor mange der siden har konverteret til et andet lån. Boom i afdragsfri lån Siden muligheden for afdragsfrihed blev indført i 2003, er så mange sprunget på den lave månedlig ydelse, at 55 procent af alle danske realkreditlån i dag er uden afdrag. Men da afdragsfrihed højst må vare ti år, vil der fra 2013 være boligejere med afdragsfrihed, som skal til at betale afdrag, hvis de ikke konverterer til et nyt lån med afdragsfrihed. De seneste måneder har der været intenst fokus på afdragsfriheden, siden nationalbankdirektør Nils Bernstein i marts opfordrede til, at politikerne skulle begrænse lånetypen. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) afviste et indgreb, men fortalte senere samme måned til Politiken, at han vil kortlægge, om de mange boligejere, som har fået de afdragsfri lån, har luft nok i deres økonomi til, hvis deres udgifter stiger. LÆS OGSÅInvestér i aktier - ikke i dit hus Når det nu viser sig, at boligejere bliver tvunget til at betale afdrag på op mod 180.000 lån i de kommende år og ingen nødløsninger har, kan det give realkreditinstitutterne så store problemer, at de selv begynder at begrænse lånetypen, vurderer en af landets førende forskere i finansiering: »Blandt internationale investorer ser man mere og mere kritisk på de danske husholdningers store gæld, og en række danske banker er netop blevet nedgraderet af ratingbureauerne. Brian Mikkelsen taler hele tiden om valgfrihed som argument for at beholde de risikable låneformer, men der kan meget vel komme så stor usikkerhed fra udenlandske investorer, at realkreditinstitutterne bliver presset til selv at ændre på tingene«, siger professor Finn Østrup fra CBS, Handelshøjskolen i København. Truslen om tvangsauktioner Årsagen til, at politikere og finansbranche tøver med at begrænse de afdragsfri lån, er frygt for yderligere prisfald på boligmarkedet, vurderer Saxo Banks cheføkonom, Steen Jakobsen. Han advarer om, at truslen om tvangsauktioner kan blive dyr, hvis man venter med at gribe ind.
