Debatten om diskrimination har bølget, siden den 21-årige jurastuderende Tarek Hussein i går rettede et angreb imod forholdene på det private udlejningsmarked i København.
De private boligudlejeres største organisation har taget afstand fra forskelsbehandling. Fra Christiansborg kalder flere ordførere på nye initiativer, hvis en generel tendens til diskrimination af nydanskere kan dokumenteres.
Men det er svært, for der er ingen undersøgelser af spørgsmålet, siger eksperter.
Og kun en enkelt har klaget til statens ligebehandlingsnævn over diskrimination på boligmarkedet, selv om ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrer til det.
Ligebehandlingsnævn har modtaget én boligklage over diskriminationDet har debattens ophavsmand heller ikke gjort, selv om Politiken har set dokumentation for, at en konkret udlejer har afvist ham med henvisning til hans etnicitet.
Tarek Hussein, hvorfor har du ikke meldt dine oplevelser til Ligebehandlingsnævnet?
»Jeg overvejede det meget kort lige i starten. Men jeg har valgt at fortælle min historie i stedet, for jeg tror, at det gør mere gavn. Selv hvis man vinder en årelang kamp i Ligebehandlingsnævnet, er det mindre end en dråbe i havet«.
Men hvis ikke klagesagerne bliver rejst, ved ingen, hvor mange der bliver diskrimineret, siger eksperterne?
»Ja, nogle vil mene, at det bør man gøre - også så der kan skabes præcedens. Men jeg er bange for, at den erstatning på 5.000 kroner, som de heldige maksimalt får, ikke skræmmer særlig mange udlejere. Og for mig handler det ikke om at få erstatning«.
Boligmarkedet er lukket land for en perker som migHvorfor er du i en anden situation end andre boligsøgende, der også oplever at blive valgt fra?
»Jeg havde en diskussion med en ryger, der sagde, at mange heller ikke vil leje ud til rygere. Man han vælger jo selv, om han vil ryge. Jeg kan ikke bare fravælge at være sort og være navngivet Tarek. Derfor tillader lovgivningen ikke, at man diskriminerer på baggrund af køn, seksualitet eller etnicitet. Det står sort på hvidt«.
Men mange fortæller, at unge mænd generelt har flere problemer på lejemarkedet?
»Og jeg ville nok også have slået det hen, hvis jeg 'kun' blev diskrimineret for at være en ung mand - selv om det er slemt nok. Men jeg oplevede jo en stor forskel, når jeg kaldte mig Thomas i stedet for Tarek. Og nogle udlejere sagde direkte, at de ikke ville leje ud til 'udlændinge'«.
Partier: Diskrimination på boligmarkedet skal stoppesRisikerer du ikke at skære alle private udlejere over én kam?
»Jeg bryder mig ikke om generaliseringer over for nydanskere, men heller ikke den anden vej. Derfor tager jeg alle de forbehold, jeg kan. For alle udlejere gør jo ikke dette her. Men jeg og mange andre oplever det, og så er det rigtigst at gøre opmærksom på problemet, synes jeg«.
Tip os: Har dit navn også givet dig boligproblemer?
Er de pågældende udlejere racister?
»Jeg har altid været den første til at påpege over for mine kammerater, at det tit er det største offerkort at kalde alting for racisme. Men der findes konkrete problemer på boligmarkedet, på arbejdmarkedet og på diskotekerne. Dem kan man ændre politisk og ved at skabe den opmærksomhed, der kan betyde en større holdningsændring«.
fortsæt med at læse




























