De har ingen anelse om, hvor ofte nydanskere oplever at blive diskrimineret på boligmarkedet.
Det medgiver flere eksperter, efter at en række unge har fortalt Politiken, at de konsekvent frasorteres af private udlejere på grund af deres arabiske navne.
LÆS OGSÅ Tarek og Shoaib får nej til at leje bolig
Meget få oplevelser ender nemlig som klager i det statslige Ligebehandlingsnævn, der siden 2009 har behandlet sager om diskrimination på baggrund af blandt andet etnicitet, køn og seksualitet.
I 2012 behandlede nævnet 17 sager i alt.
Når det kommer til boligområdet, ser det endnu mere magert ud. Her har man siden oprettelsen kun haft én boligsag til afgørelse.
Partier: Diskrimination på boligmarkedet skal stoppes»Men det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er flere, der har oplevet det samme«, siger Susanne Fischer, chefkonsulent ved Ligebehandlingsnævnet.
»Afspejler ikke virkeligheden«
Antallet af klager siger derfor ikke noget om omfanget af diskriminationsproblemerne, mener flere eksperter.
»Det afspejler ikke virkeligheden i Danmark«, siger Niels-Erik Hansen, leder af Dokumentations- og Rådgivningscenteret om Racediskrimination, som selv har modtaget en »håndfuld sager det seneste år«.
»Der er desværre et stort mørketal inden for målingen af etnisk diskrimination i Danmark«, siger han.
Boligmarkedet er lukket land for en perker som migMen når folk ikke klager, bliver grænserne for udlejernes handlerum ikke aftegnet tilstrækkelig præcist, anfører Hanin Al-Zyadi, jurist ved Institut for Menneskerettigheder.
Ligestillingsminister Manu Sareen (R) opfordrer derfor til, at klageretten bruges. Han medgiver dog, at staten måske ikke har været god nok til at oplyse om den ret:
»Vi skal nok blive bedre til at gøre opmærksom på denne mulighed«, siger han.
SFI: Der mangler penge til undersøgelser
Heller ikke statens egne forskningsinstitutioner har overblik over omfanget af problemerne.
»Der er en generel mangel på undersøgelser af diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse. Det gælder på boligområdet, men for eksempel også på arbejdsmarkedsområdet«, siger Tina Gudrun Jensen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI.
Hun har i 2012 været med til at udarbejde en metoderapport for, hvordan de undersøgelser kan foretages i Danmark.
Det skete primært på baggrund af erfaringer fra udlandet, da de danske eksempler er helt fraværende eller »både gamle og begrænsede«.
Udlejere: Vi accepterer ikke diskriminationForskeren ser derfor gerne, at metoderne omsættes til en national kortlægning af diskrimination på grund af etnicitet.
Men hvorfor har SFI ikke bare selv iværksat undersøgelsen?
»Vi mangler penge. Vi skal hente vores penge blandt andet fra ministerierne. Så vi håber da, at der kommer nogen, som synes, at der skal laves nogle undersøgelser«, siger Tina Gudrun Jensen.
Minister: Nu kommer undersøgelsen
Her kan der nu være hjælp på vej fra Christiansborg. Folketinget gav sidste år opbakning til nedsættelse af en såkaldt antidiskriminationsenhed.
Den skal de næste to år tage initiativer til at mindske og belyse blandt andet etnisk diskrimination.
»En første opgave vil netop være at kortlægge omfanget og typerne af diskrimination på arbejdsmarkedet og i samfundslivet som helhed«, siger ligestillingsminister Manu Sareen.
LÆS OGSÅ Boligmarkedet er lukket land for en perker som mig
Han kalder det »ret vildt«, at man ved så lidt om omfanget »efter 40-50 år med indvandring«.
Så forskerne, der efterspørger en bredere kortlægning, kan begynde at glæde sig?
»Den kommer nu«, siger Manu Sareen.
fortsæt med at læse
