»Boligejerne er blevet vilde med at afdrage«, lyder det i en af de seneste måneders nyheder om, at danskerne pludselig er blevet ivrige efter at betale af på deres boliglån.
Det passer bare ikke. Det er korrekt, at boligejerne afdrager mere end nogensinde. Månedlige afdrag er ifølge Nykredit i snit steget fra 1.650 kroner til 2.400 kroner siden 2008. Men årsagen er ikke nyfunden lyst til at betale af.
»Man ser ofte historier om, at danskerne har genfundet glæden ved at afdrage på deres lån, men sandheden er jo, at de større afdrag bare skyldes den måde, boliglån er indrettet på - at afdragene automatisk stiger, når renten falder. Det har intet at gøre med, at boligejere aktivt vælger at afdrage mere«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
Over halvdelen kører med afdragsfrie lån
Tværtimod er det fortsat sådan, at over halvdelen af alle boliglån er afdragsfri. Andelen med afdragsfrihed ligger stabilt omkring 56 procent af alle lån.
»Når afdragene er rekordhøje, skyldes det altså, at et mindretal automatisk afdrager enormt meget på grund af den lave rente. Det hiver gennemsnittet op, men ændrer ikke på, at flertallet ikke afdrager«, fastslår Christian Hilligsøe Heinig.
Det ses ved, at danskernes boliggæld fortsat er tæt på rekordhøj. Trods megen snak om, at folk generelt skulle være blevet sparsommelige efter krisen, har det ikke ført til nedbringelse af realkreditgælden, påpeger Christian Hilligsøe Heinig.
Boligejere betaler for mere velfærdHan og andre fra realkreditbranchen har ellers flere gange opfordret boligejere til at overveje at afdrage, netop fordi den lave rente gør det muligt høvle af på gælden uden at betale ret meget mere.
»Men det er ikke sket. Det ses blandt andet ved, at gælden stadig er tæt på rekordhøj«, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Han understreger, at en del formentlig bruger afdragsfriheden til at nedbringe anden og dyrere gæld.
Debatten er præget af spin
I takt med, at boligpriserne er faldet siden krisens udbrud i 2008, er danskernes boliger blevet gradvist mere belånt. I starten af 2008 var 5 ud af 10 mursten belånt i danske parcelhuse, og resten var friværdi. I dag er over 7 af 10 mursten belånt.
Historier om, at danskerne er blevet vilde med at afdrage, er udtryk for, at boligdebatten er præget af spin, advarer Curt Liliegreen, der er chef for Boligøkonomisk Videncenter under Realdania.
»Jeg undrer mig såre over, at dele af pressen har ædt det råt. Det er verdens ældste salgstrick, hvor man forsøger at give folk et indtryk af, alle andre gør et eller andet, så det bør de også gøre«.
Liliegreen ser ikke realkreditbranchens opfordring om at begynde at afdrage som et godt råd til boligejerne.
»De meldinger skyldes først og fremmest, at man gerne vil have flere til at omlægge deres lån, for så tjener realkreditsektoren penge«, siger Curt Liliegreen.
Han vurderer, at institutternes opfordringer om afdrag også skyldes, at de skal leve op til Finanstilsynets nye såkaldte tilsynsdiamant, som sætter en grænse for, stor en del af realkreditsektorens udlån, der må have afdragsfrihed.
Liliegreen ser det som et delvist sundhedstegn, at de fleste boligejere beholder deres afdragsfrihed trods realkreditbranchens opfordringer til det modsatte.
Politikere og bankdirektører vælger også afdragsfrihed
»Det afdragsfri lån er et forbandet godt lån. Færre afdragsfri lån er sundt for samfundet, men ikke for den enkelte boligejer, som kan have fordel af maksimalt råderum i økonomien til uforudsete hændelser. Mange politikere og bankdirektører har selv afdragsfrie lån, samtidig med at man opfordrer andre til at undlade det«, siger Curt Liliegreen og fortsætter:
»Boligejerne har sund skepsis over for den finansielle sektor efter finanskrisen. De kan godt se, at de her opfordringer bare er spin«, siger Curt Liliegreen.
Ejendomsskatten i Danmark ligger i den europæiske topI Realkreditforeningen mener direktør Karsten Beltoft ikke, at branchen har oversolgt budskabet om, at danskerne nu vælger at afdrage på deres gæld.
»Andelen med afdragsfri lån er jo faldet lidt, og vi hører fra institutterne, at mange begynder at afdrage, når deres afdragsfrihed udløber«, siger Karsten Beltoft.
Han afviser, at realkreditbranchens først og fremmest opfordrer til omlægninger, fordi den selv tjener penge på det.
»Mistænkeliggørelsen holder ikke – det handler ikke bare om, at vi tjener penge på konverteringer. Vi har en pligt til at rådgive kunderne efter deres situation, og det gør vi«, siger Karsten Beltoft.
Han medgiver, at manges tillid til den finansielle sektor er faldet efter krisen:
»Men ofte er folk skeptiske over for sektoren som helhed og ikke over for deres egen rådgiver, som de oftest er trygge ved«, siger Karsten Beltoft.
fortsæt med at læse
