Det seneste år har været præget af nyheder om, at opgangen på det københavnske boligmarked nu er ved at brede sig til hele landet. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer.
Flere kommuner oplever godt nok stigende huspriser, men i næsten halvdelen faldt priserne fortsat i 3. kvartal 2014, viser en analyse fra Realkredit Danmark.
Det er færre kommuner med prisfald end i 2012, hvor otte ud af ti kommuner havde faldende priser, men det er stadig langt fra situationen før finanskrisen, hvor ingen kommuner havde prisfald i 2006.
»Bedringen på boligmarkedet breder sig ud, men mange områder af landet oplever stadig faldende boligpriser. Der er altså endnu ikke tale om et bredt baseret opsving«, siger cheføkonom Christian Hilligsøe Heinig fra Realkredit Danmark.
Han har set nærmere på yderpunkterne på boligmarkedet ved at opsplitte landet i de 15 dyreste og de 15 billigste kommuner at købe hus i.
Prisforskel er tredoblet siden 1992
De dyreste områder har haft en gennemsnitlig stigning i boligpriserne på 6 procent det seneste år. I de billigste områder er priserne det seneste år i snit faldet med 3,5 procent.
»Dermed er prisforskellen mellem landets dyreste og billigste kommuner fortsat hastigt stigende«, siger Christian Hilligsøe Heinig.
Blandt årsagerne til dette kan være, at tidens rekordlave renter gør boliglån så billige, at de dyreste kommuners høje huspriser ikke bliver et problem for køberne. Det er simpelthen blevet billigere at købe et dyrt hus.
Trods de aktuelle årsager er det ikke noget nyt fænomen, at forskellen vokser på det danske boligmarked. Opdeler man landets kommuner i 10 lige store bidder fordelt efter boligprisniveauerne, så viser det sig, at prisforskellen mellem de 10 bidder er vokset over de seneste godt 20 år.
Kæmpe mangel på nye boliger i storbyerne koster milliarderI 1992 havde den dyreste tiendedel 124 procent højere priser end den billigste tiendedel. Siden er forskellen steget, så den dyreste del nu har hele 386 procent højere priser, viser Realkredit Danmarks analyse. Forskellen er med andre ord tredoblet på godt 20 år.
Det viser, at debatten om årsagerne til den seneste tids voksende forskel i boligpriser har haft et for ensidigt fokus, vurderer Curt Liliegreen, der er chef for Boligøkonomisk Videncenter.
»Vi har haft radaren indstillet for meget på finanskrisens efterdønninger og ikke været opmærksom på, at det er en langsigtet udvikling«, siger Curt Liliegreen.
Den langsigtede udvikling skyldes en historisk tendens til, at folk flytter fra landet og småbyerne og ind til storbyerne, forklarer Hans Thor Andersen, der er forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut. En tendens, der dog kan brydes.
»Under velfærdsstatens opbygning i 1960’erne og 1970’erne kom en massiv indsprøjtning af job i de små provinsbyer med opbygningen af kommunale institutioner såsom børnepasning, bibliotek og ældrepleje. Det betød, at folkevandringen ind mod storbyerne pludselig gik den anden vej, og det fik huspriserne til at stige uden for storbyerne«, siger Hans Thor Andersen.
Ingen jobindsprøjtning
Der er imidlertid intet, der tyder på, at de mindre byer får sådan en jobindsprøjtning af offentlige job igen.
»Det vil snarere være den private sektor, der vokser i de kommende år, og dermed bliver det mere markedet, der styrer, hvor folk kan få job. Det bliver ikke i landbrug og småindustri, men inden for servicefagene, som ofte ligger i storbyerne«, siger Hans Thor Andersen.
Er det et problem?
»For dem, der er knyttet til et sted, er det et problem, at grunden skrider under dem. Men det er set med økonomiske øjne ineffektivt, hvis folk bliver boende, hvor der ingen jobs er. Det er en følelsesladet diskussion«, siger Hans Thor Andersen.
Affolkningen af områder med faldende huspriser til følge vil dog også føre andre problemer med sig.
»En række kommuner får problemer med økonomien, fordi de mister skatteborgere. Samtidig bliver boligejere ramt af, at priserne falder i deres områder«, siger Curt Liliegreen.
Han vurderer ligesom Hans Thor Andersen, at udviklingen kun vil fortsætte.
»I nogle af kommunerne i det sydlige Sjælland er 10 procent af boligerne ubeboede. Det er virkelig en stor andel og viser, at folk ikke flytter til et område, selv om husene er billige. De vil bo, hvor der er jobs«, siger Curt Liliegreen.
fortsæt med at læse
