Nina Wognsen havde et særligt ønske til sin 60 års fødselsdag. En gave, der grundlæggende ville ændre både hendes og mandens liv.
»Jeg ønskede at flytte herop i sommerhuset«, fortæller Nina og kigger prøvende på sin mand Christian.
»Ja, det var jo egentlig ikke meningen«, smiler 63-årige Christian skævt og holder en pause. Hvorefter han tilføjer med et grin: »Men vi var så heldige, at vi solgte vores lejlighed allerede den første dag, den var til salg. Det hjalp på humøret«.
Den skoldhede kaffe hældes op i krusene, og den liflige duft af friskbrygget kaffe breder sig ved spisebordet i sommerhusets ene tilbygning. Et modelskib med hvide sejl står i det ene hjørne som en silhuet mod lyset, der brager ind gennem vinduerne. Et billede på det gode liv anno 2015 i Odsherred.
Brugte kun lejligheden til overnatning
I 2011 havde ægteparret ellers købt en lejlighed i Rødovre for at nyde pensionisttilværelsen efter salget af deres parcelhus i Brøndby. Lejligheden skulle danne rammen de sidste år af deres liv.
Christian Wognsen havde arbejdet som driftstekniker i Lyngby Storcenter og "pensionerede sig selv", som han udtrykker det. Nina Wognsen var allerede førtidspensioneret fra sit job som pædagog på grund af rygsmerter. Nu skulle de leve det aktive liv i byen. Udgifterne til lejligheden var omkring 5.000 kroner, og dertil kom forsikring og andre udgifter.
»Vi skulle i hvert fald ikke bo i vores sommerhus i Odsherred. Men det viste sig, at vi var i sommerhuset hele tiden. Vi brugte kun lejligheden til overnatning, når vi skulle noget inde i byen. Det var lidt dyrt at betale knap 6.000 kroner for om måneden«, erkender Christian Wognsen.
Folk på landet vil tæt på naturen - men har svært ved at komme hen til denDe solgte derfor lejligheden 1. marts i år. Tids nok før Nina Wognsen fylder 60 år til september. En ung kvindelig studerende købte deres andelslejlighed på 84 kvadratmeter, fordi hun skulle flytte hjemmefra. Pudsigt nok var deres sommerhus på nøjagtig samme antal kvadratmeter som lejligheden, men sommerhuset var møbleret i forvejen.
»Så vi lod reolsystemet, glas, porcelæn og motionscyklen blive i lejligheden til den unge pige. Hun kunne bedre bruge tingene«, fortæller Christian Wognsen.
Det grå guld rykker ind
Ægteparret Wognsen er to af de mange pensionister, som de seneste år har fået en tilladelse fra Odsherred kommune til at bo hele året i deres sommerhus. Det er muligt for pensionister, hvis de har ejet et sommerhus i mere end otte år.
Som landets største sommerhuskommune med 26.000 sommerhuse mærker Odsherred den øgede tilstrømning af det grå guld. Mens 8,2 procent af alle sommerhuse i Odsherred havde en helårstilladelse i 2010, er tallet steget til 9,1 procent i 2013.
Nu slår boligpriser i København rekord, men ny boble er ikke på vejTendensen ses også på landsplan, Antallet af danskere over 60 år, som i dag bor i sommerhus hele året, er steget med 72 procent fra 2008 til 2013. Eller som Christian Wognsen formulerer det:
»Vi er jo ikke alene her. Der bor mange pensionister hele året rundt i sommerhusene her i nærheden«.
Han peger ud ad vinduet: »Vi har lige været til fest hos dem, der bor derovre, og vi har også netop været til fødselsdag i nummer 2A«.
De kendte i forvejen mange i området, før de flyttede fast ind i februar i år.
»Vi har været heroppe jævnligt, siden vi købte sommerhuset for næsten 13 år siden, så vi har allerede et netværk«, fremhæver Nina Wognsen.
Fra sommerhus til helårsbolig
Ægteparret gav dengang kun 395.000 kroner for træhuset, der var et af de primitive selvbyggerhuse, som begyndte at brede sig i det danske ferieland efter Anden Verdenskrig. Den øgede velstand i slutningen af 1950’erne satte turbo på udviklingen, og langt de fleste af Danmarks omkring 225.000 sommerhuse er opført i 1960’erne og 1970’erne.
Men som andre huse på vejen ligner det sorte nymalede træhus ikke længere et gammelt selvbyggerhus.
»Jeg har isoleret og sat nye vægge op uden for. Egentlig har jeg bygget et nyt hus uden på det gamle hus og har opført en tilbygning. Da vi fandt ud af, at vi ville flytte herop, fik vi en håndværker til at lave endnu en tilbygning«, fortæller Christian Wognsen.
Boligsalget har haft en usædvanlig god månedMotionscyklen i Rødovre er afløst af lange gåture i naturen i Odsherred med hunden Luna. Huset er placeret i et stort sommerhusområde mellem Nykøbing Sjælland og Rørvig, så ægteparret nyder at gå rundt i »kvarteret«, som Christian kalder det.
Nina Wognsen kan ikke gå så langt på grund af den dårlige ryg, men når hun hviler sig om eftermiddagen, går hendes mand de halvanden kilometer til stranden med hunden Luna. Præcis klokken 15 hver dag går de ud ad døren.
Mødes til middage
Ægteparret savner overhovedet ikke byen. Deres to voksne børn på 28 og 32 år kommer jævnligt på besøg og har »hver deres værelse«, som Christian formulerer det med et smil. Den største udfordring har været afstanden til børnene, fortæller Nina og kommer i tanke om endnu en forandring:
»Her er afskyelig mørkt. Vi er nødt til at gå med pandelygter og have lamper i hånden, når vi skal ud om aftenen. Men ellers er der ikke noget«.
Hun kigger på Christian og konstaterer: »Vi er professionelle livsnydere«.
De mødes jævnligt med deres jævnaldrende til middage. Godt kød fra det lokale slagterhus og grønsager fra Lammefjorden bliver skyllet ned med rødvin. Og hvis de skal spise ude, foregår det ofte kun 700 meter fra sommerhuset på det kendte spisested Lyngkroen. Eller også kører ægteparret de kun fire kilometer til havnen i Rørvig. Og så er der de særlige arrangementer.
»Forleden var vi nogle stykker herfra, som var ude og spise hele menuen fra filmen Babettes Gæstebud, hvor vi også nød specielle vine her fra området. Et aftenskolehold havde tilberedt maden, så vi spiste på en skole«, fortæller Christian Wognsen.
De senere års megen snak om Udkantsdanmark, som i medierne ofte kaldes »den rådne banan«, har ikke påvirket ægteparret Wognsen.
»Men vi kender også området, fordi vi har haft sommerhuset i mange år. Det nye er, at vi skal til at lære foreningslivet at kende. Der er vist noget med en biograf i Vig om formiddagen«, siger Nina Wognsen.
Lys i vinduerne
Rundt om hjørnet fra ægteparret Wognsen bor Kirsten og Kurt Pedersen. De kender alt til biografen i Vig. De har boet fast i deres sommerhus de seneste 11 år.
»Vi er medlem af seniorbio i Vig. Der er otte biografture hvert år, og så er kaffe og kage med i prisen. Omkring 100 kommer ind ad gangen i Vig Bio, og så lærer man en hel masse at kende, når man sidder og drikker kaffe og sludrer«, fortæller 71-årige Kurt Pedersen.
De boede i parcelhus i Ringsted i 26 år, men valgte at flytte for at komme ud i naturen.
»Det bedste er den stilhed og fred, der er her. Det giver simpelthen ro i kroppen«, fortæller Kirsten Pedersen, der har rundet de 65 år.
Som bestyrelsemedlem i Ældre Sagens lokale afdeling kender Kirsten Pedersen mange pensionister. Hun nikker genkendende til, at der er blevet mere liv om vinteren.
»Når jeg går tur om aftenen, tæller jeg huse med lys i vinduerne. I begyndelsen var der kun 9 huse med lys. Nu er der lys i 20 huse«.
De dyre områder bliver dyrereDe rev deres gamle sommerhus ned i 2003. Det havde kun kostet dem 135.000 kroner i 1995 og var oprindelig fra 1942. I stedet fik de bygget et typehus.
»Vi har endda fået udvidet køkkenet i typehuset. Vi var 12 til spisning sidste juleaften«, fortæller Kirsten Pedersen.
Ægteparret Pedersen havde kun haft sommerhuset i et år, da Kirsten begyndte at drømme om at flytte til Odsherred.
»Området er så fantastisk. Man kan tage ud på sin cykel og højst et kvarter efter er man ude i et fuglereservat«, fortæller Kirsten Pedersen.
Var nervøse for at miste vennerne
Deres største bekymring var vennerne. Ville de stadig se dem, hvis de flyttede?
»Men vi tænkte: Herregud, der er ikke længere til Ringsted end 72 kilometer, og når vi kunne køre herop hver uge, kan vi også køre til Ringsted. Det har vi også gjort, men det er gledet lidt ud i løbet af årene«, siger Kirsten Pedersen.
Kurt Pedersen havde i mange år sin egen taxi i Ringsted, så han havde en bred kontaktflade.
»Men vi bliver ældre, og nogle er også flyttet. Dengang jeg kørte hyrevogn, havde jeg mere kontakt med folk og kollegerne, men nu er de alle sammen pensioneret«.
De købte hunden Kiko, da de var flyttet permanent i sommerhuset, og når de går tur med hunden, møder de mange.
»Nu kender vi Gud og hvermand her. Vi går ofte på Lyngkroen sammen med vore naboer. Vi inviterer til en kop kaffe eller mad, eller også går vi tur sammen«.
Deres to voksne børn og de tre børnebørn kommer også tit for at besøge dem. Desuden underviser Kirsten Pedersen andre ældre i brugen af computere i Ældre Sagen, fordi hun er uddannet datamatiker. Desuden deltager de i mange sociale arrangementer med foredrag om kendte kunstnere som maleren Picasso og forfatteren Karen Blixen. Som Kirsten Pedersen formulerer det:
»Det har ikke været ensomt et eneste sekund«.
fortsæt med at læse
