Du ved det godt, men nogle gange hjælper det at få understreget pointen.
Prisen på ejerlejligheder i København er spurtet deropad, men prøv at kigge på kortet og se, hvor meget de er steget bydel for bydel i hovedstaden i perioden fra 2011 til og med i dag.
Det er Boligsiden.dk, der har indsamlet tallene på baggrund af tinglyste handler, og kommunikationsdirektør i boligsitet Birgit Daetz kalder udviklingen i København by »nådesløs«.
»Salgspriserne ligger nu flere steder på over 40.000 kroner pr. kvadratmeter i gennemsnit, og et boligkøb er derfor uden for manges rækkevidde«, konstaterer hun og henviser til, at salgsprisen på en ejerlejlighed i flere af de traditionelt eftertragtede bydele er steget med mere end 11.000 kroner pr. kvadratmeter i perioden 2011-2015.
Boligsiden har samlet den gennemsnitlige kvadratmeterpris fra 2011 til og med sidste år. Tallene for 2015 er til og med november.
Halv pris otte kilometer fra Rådhuspladsen
Hovedstaden er imidlertid et kludetæppe af bydele, hvor udviklingen har været forskellig, og det er muligt at købe - omend ikke billigt - så dog væsentligt billigere i nogle dele end andre. Men det kræver, at man bevæger sig.
»Kører man otte kilometer ud gennem byen, rammer man Husum, hvor salgspriserne ligger under 20.000 kroner pr. kvadratmeter, og hvor salgsprisen er steget mindre end 5.000 kroner pr. kvadratmeter de seneste fem år. Nogle synes stadig, at Husum er langt væk, men byen udvider sig, og det er et spørgsmål om tid, før Husum er lige så meget by, som Nørrebro er i dag«, mener Birgit Daetz, der også peger på Bellahøj og Brønshøj som bydele med forholdsvis billige boliger.
Billig lomme på Frederiksberg
En anden mulighed, hvis man vil blive nærmere centrum, er overraskende nok Frederiksberg. Altså Frederiksberg S, dén bydel, hvis sydlige del vender mod Valby, og hvor Vigerslev ligger mod vest.
»Salgspriserne i bydelen Frederiksberg S lå i 2015 på lige omkring 30.000 kroner pr. kvadratmeter, hvilket er 10.000 mindre end kvadratmeterprisen i nabobydelen Frederiksberg C. Samtidig har prisudviklingen de seneste år været mindre voldsom i Frederiksberg S end i mange af de centrale områder i byen«, konstaterer Boligsiden.dk. Priserne i Frederiksberg S adskiller sig heller ikke synderligt fra gennemsnitsprisen i Valby, og den ligger endvidere en tand lavere end i bydelen Grøndal.
Nationalbanken og regeringen følger udviklingen
De store prisstigninger på ejerlejligheder i København er imidlertid ikke kun en udfordring for dem, der overveje at købe. De kan også udvikle sig til et samfundsøkonomisk problem, hvis der opstår en boble, og den brister, og det fik forleden både Nationalbanken og regeringen til igen at skærpe opmærsomheden. Godt nok stiger priserne mindre, end de gjorde i starten af året, da renten var ekstremt lav, men stigningstaksten lå på tre procent i månederne juli-september i forhold til de tre forudgående måneder.
»Der er fortsat behov for årvågenhed især over for boligmarkedet i København«, skrev Nationalbanken på den baggrund i sin kvartalsoversigt torsdag i sidste uge.
Samme dag kom regeringen med sin økonomiske redegørelse, der konstaterede, at der er »fortsat anledning til årvågenhed i forhold til størrelsen af prisstigninger på lejligheder, især i hovedstadsområdet«.
Friværdier på højeste niveau i fem år: Husejere i 21 kommuner er murstensmillionærerChristian Hilligsøe Heinig er cheføkonom i Realkredit Danmark. Han synes diskussionen om en boble er akademisk og knap så interessant, idet »vi hverken har værktøjer til at sige, at der kommer en boble, eller at boblen er ankommet«.
Derimod bør vi fokusere på, at boligmarkedet er meget følsomt. Altså, at når renten stiger til mærktbart højere niveauer, så risikerer priserne at falde betydeligt.
»Vi kan allerede se, hvor meget boligmarkedet reagerede både på det store rentefald i starten af året, og siden bremsede hastigt op som følge af rentestigningerne i maj/juni«.
Men hvornår er der så en risiko for sådan en rentestigning?
Ikke næste år i hvert fald, mener han, men derudover er det usikkert, hvornår og hvor store stigninger, der vil være tale om.
»Det er et meget, meget svært spørgsmål. Der er ingen grund til at male fanden på væggen, men man skal være opmærksom som køber«, siger han og gør opmærksom på muligheden med et fastforrentet lån.
»Så kan man gardere sin friværdi i boligen, hvis renten stiger, for så falder kursen og dermed også restgælden«.
Så hvad gør man?
»Man skal være vågen. Hele vejen rundt som udlåner og individuel køber. Bevare benene på jorden og ikke spekulere. Det er boligbehovet, der skal være i centrum«, siger Christian Hilligsøe Heinig.
fortsæt med at læse
