Søndagene var bilfri, hver anden gadelygte var blevet slukket, og temperaturen var blevet sat ned i offentlige bygninger, da den daværende statsminister Poul Hartling (V) i vinteren 1974 fremsatte forslag om sommertid. Op gennem 1960’erne var der blevet fråset i billig energi, men i 1970’erne var prisen på olie steget, og så gjaldt det om at finde sparemuligheder.
»Indførelsen af sommertid for perioden april til september ville skønsmæssigt medføre en nedgang i elektricitetsforbruget på en 1/2 pct. af det samlede forbrug«, stod der i bemærkningerne til lovforslaget fra januar 1974.




























