Trods et svagt forår overlever det økonomiske opsving i Danmark.
Mange økonomer havde ellers frygtet, at økonomien var sat i bakgear i forårsmånederne, men i 2. kvartal steg bruttonationalproduktet (bnp) med 0,2 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.
Det er 8. kvartal i træk, bnp stiger. Det er helt usædvanligt med så lang en periode med uafbrudt vækst. Faktisk skal vi tilbage til Nyrupregeringerne i 1990’erne for at finde noget tilsvarende, viser Politikens gennemgang af væksttal kvartal for kvartal siden 1990.
»Når vi har haft så lang en periode med vækst, skal det ses på baggrund af, at vi har været inde i en dyb krise«, siger cheføkonom Helge Pedersen fra den nordiske storbank Nordea.
Danmark har også som noget usædvanligt i den seneste årrække oplevet hele 4 år med negativ vækst. Det var i årene 2008, 2009, 2012 og 2013.
»Da den internationale krise ramte i 2008, var boligpriserne allerede begyndt at falde. De stigende boligpriser havde i begyndelsen af 00’erne stimuleret det indenlandske forbrug, men priserne toppede i 2006 og 2007 og var allerede begyndt at tilpasse sig«, siger Helge Pedersen.
Steg 8 kvartaler i træk
Midt i 1990’erne, fra eftersommeren 1995 til forsommeren 1997, steg bruttonationalproduktet 8 kvartaler i træk. Og igen fra eftersommeren 1998 til udgangen af 2000 var der vækst i hele 10 kvartaler i træk, hvilket er noget nær en rekord i langvarig vækst.
»Der var langt stærkere vækst i de langvarige vækstperioder i 90’erne, end vi har oplevet de seneste 2 år, hvor vi har oplevet moderat vækst«, siger Helge Pedersen.
Det er ikke, fordi væksten i 2. kvartal har været særlig stor, med en stigning på 0,2 procent. Der sker jævnligt, at nationalregnskabstallene bliver revideret, så billedet kan se anderledes ud i 2. kvartal, men set over et helt år steg bnp med 1,7 procent fra 2. kvartal 2014 til 2. kvartal i år.
Nationalbankdirektør: Folkets alder vil give os lavere vækst»Vi havde frygtet et fald i bnp på baggrund af de nøgletal, som havde været fremme«, siger chefanalytiker Frederik I. Pedersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Et af de forhold, som trækker væksten ned, er et markant fald i det private forbrug i foråret. Det private forbrug var på minus 0,5 procent i 2. kvartal, hvor der ellers længe havde været en fremgang i det private forbrug.
»Det er svært at forklare, hvorfor det private forbrug lige pludselig falder, men der er et stort dyk i tøjkøbet i maj. Det kan være, at det kolde vejr har fået forbrugerne til at holde igen med at forny garderoben og købe sommertø«, siger Frederik I. Pedersen.
Kombinationen af lave renter, små prisstigninger og stigende realløn burde være en motor for fremgang i privatforbruget. Bilsalget er også steget, hvilket normalt er et tegn på tillid til fremtiden, og når også boligpriserne stiger mere end forventet, og flere kommer i arbejde, burde privatforbruget stige.
Vismændene: Nu tager fremgangen til i styrke»Det burde være en cocktail, som gav tro på fremtiden og lyst til at forbruge, men der har i foråret, i 2. kvartal, været et gigantisk dyk i dankortomsætningen. Der er ingen fundamentale forhold i økonomien, som har ændret sig, så jeg tror fortsat på, at Danmark vil være inde i et opsving«, siger Frederik I. Pedersen, der gør opmærksom på, at der er nogle usikkerhedsmomenter på det økonomiske firmament.
»Der har været usikkerhed med græsk økonomi, og der er den uløste konflikt i Ukraine. Der er ikke samme vækst i Kina, som der tidligere har været. Men medmindre der kommer ny international uro, er det vores vurdering, at fremgangen vil fortsætte i år«, siger han.
I Nordea ser cheføkonomen også relativt optimistisk på fremtiden.
»Vi tror på fortsat vækst, men i beskedne takter. De løbende indikatorer viser, at dansk økonomi er kommet lidt bedre fra start i 3. kvartal, end udviklingen i 2. kvartal viste, men opsvinget bliver svagere end hidtil ventet – også for 2016. Vi kommer ikke tilbage til 1990’ernes vækstrater«, siger Helge Pedersen, der peger på, at de markeder, som Danmark er mest afhængig af – som USA, Tyskland, Storbritannien og Polen – er inde i en god gænge.
Arbejdsløshed på vej ned
En af de faktorer, som kan få opsvinget til at bide sig fast, at antallet af danskere i job. Og mandagens tal viser, at beskæftigelsen steg med 6.900 personer i 2. kvartal. Det vil sige, at beskæftigelsen er steget med 49.300 personer siden 2. kvartal 2013.
Det betyder omvendt også, at arbejdsløsheden falder. Fra juni til juli faldt den såkaldte bruttoledighed med 1.400 personer, så der nu er 123.500 arbejdsløse, når de aktiverede tælles med. Der er i øjeblikket en arbejdsløshed på 4,6 procent.
Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) har denne kommentar:
»Ledigheden har de seneste måneder stabiliseret sig – og er i juli måned faldet lidt. Dagens nationalregnskabstal viser dog en beskeden fremgang for dansk økonomi i 2. kvartal 2015, som vidner om, at opsvinget stadig er nyt og endnu ikke har bidt sig helt fast«.
»Det står derfor højt på regeringens dagsorden, at vi får gennemført reformer, der understøtter vækst og arbejdspladser i hele landet«, fortsætter Neergaard Larsen.
fortsæt med at læse
