I denne uge træder repræsentanter for finans- og udenrigsministerier fra 19 lande sammen i Finansministeriet i Paris.
De kalder sig Parisklubben, og sammen har de siden 1956 forsøgt at inddrive eller på anden måde afvikle den gæld, lande gennem kriser og krige har haft svært ved at betale tilbage. Nogle afbetaler, som de skal, mens andre for længst har smidt armene i vejret og opgivet at afdrage på deres årtier gamle gæld.
Danmark har udeståender med ti lande - en post der uden renter løber op i 1,2 milliarder kroner, men som reelt er mange milliarder større, hvis man regner renterne med.
Sudan sidder på den største gældspost
Mens lande som Bosnien, Serbien, Egypten og Indonesien er i gang med at betale deres gæld tilbage, skylder Cuba stadig den danske statskasse omkring 160 millioner kroner uden renter for blandt andet køb af skibe fra det nu lukkede Helsingør Skibsværft tilbage i slutningen af 1960´erne og begyndelsen af 1970´erne.
Mens Nordkorea skylder Danmark omkring 40 millioner kroner for køb af køleteknik i 1960´erne, sidder Sudan med køb af køleudstyr, pumper og to B&W skibe på den største gældspost på mere end 500 millioner kroner - et beløb der løber op i mellem 3 og 4 milliarder kroner med de renter, der er tilskrevet, siden gælden blev optaget op igennem 1970´erne.
Gæld kan ende i Parisklubben
De sidste forhandlinger med Sudan foregik i 1984 - landet har ligget i borgerkrig stort set lige siden og har ikke været i stand til at betale, forklarer Carl-Johan Mortensen.
Han sidder med ved bordet i Parisklubben som repræsentant for Danmarks Eksportkredit, EKF - en statslig fond, der siden 1922 har udstedt garantier til små og store danske virksomheder i forbindelse med eksport eller investeringer i udlandet.
Når EKF garanterer danske eksportforretninger, betyder det, at EKF betaler erstatning, hvis købere i udlandet ikke kan eller vil betale. Som regel til danske eller internationale banker, som har finansieret forretningerne, men sommetider også direkte til eksportører.
I nogle tilfælde er det lande og stater, som køber varer i Danmark. Hvis de ikke betaler, som de skal, så overgår tilgodehavendet til Danmark, hvis EKF har stillet garanti. Hvis landet også skylder mange andre lande penge, så forsøger man at inddrive gælden gennem Parisklubben.
Fugt og mus i dokumentationen
Den seneste aftale om tilbagebetaling af gæld i Parisklubben blev indgået med Argentina i maj 2014. Argentina har ikke betalt siden 2001 og skylder i dag cirka 10 milliarder dollar til Parisklubbens medlemmer. Det er den sjette aftale, der er indgået med landet om en gæld, der blev etableret i slutningen af 1970´erne før Falklandskrigen med briterne i 1982.
Argentinernes første afdrag er faldet som aftalt, og generelt har landet haft godt styr på omfanget af dets gæld. Men sådan er det langt fra altid og ind imellem har skyldnerlandene ikke styr på dokumentationen for deres gæld.
Økonomiens 'rockere' får skylden for Argentinas kriseCarl-Johan Mortensen besøgte for eksempel engang i slutningen af 1980´erne et afrikansk land, hvor hele landets egen dokumentation for gælden var stuvet ind i et lille fugtigt rum og lå hulter til bulter på gulvet.
»Det så ud som om, der havde været både fugt og mus i det«, husker han.
Parisklubben er en kreditorklub, hvis formål er at inddrive gæld, men i 1980´erne begyndte landene i klubben gradvis at afskrive lån til fattige lande.
Men det var ikke altid lige nemt for alle medlemslandene , og i begyndelsen af den proces var det især svært for USA at gå med til at eftergive gæld gennem den internationale klub.
»Enten ville man hellere gøre det bilateralt«, siger Carl-Johan Mortensen, som understreger, at amerikanerne hurtigt kom efter det og i dag ofte er initiativtager til gældsreduktioner.
Russerne kæmpede for at få gæld reduceret
Mange af Parisklubbens aftaler med skyldnerlande løber over meget lange tidsperioder, men sommetider kan tingene også ændre sig meget hurtigt.
Det var for eksempel tilfældet med Rusland, som i 1999 var til møde i Parisklubben for at gældsforhandle oven på landets bankkrise i 1998. Rusland gjorde en ihærdig indsats for at få reduceret den temmelig store gæld med 50 procent, men uden held. Tre dage forsinket kunne forhandlingerne om afdragelse af gælden så gå i gang, og først mandag morgen – efter en lang weekend uden søvn – blev forhandlerne enige om en afbetalingsaftale
»Men allerede fire år senere betalte russerne hele deres gæld, fordi man havde fået oliemilliarder i kassen. Så hurtigt kan tingene ændre sig«, fortæller Carl-Johan Mortensen.
Nordkorea er løbet fra milliard-regning for 1.000 VolvoerI slutningen af 1990’erne og op i 00’erne var Parisklubben mest optaget af at eftergive det meste af de allerfattigste landes gæld.
»Den proces er gennemført, og der er faktisk heller ikke særlig mange nye kunder i klubben, hvilket er en meget positiv ting. Især den høje vækst i mange afrikanske lande imponerer, og i Parisklubben tror vi da på, at gældseftergivelse er en medvirkende årsag hertil«, siger Carl-Johan Mortensen.
Arbejder for at få Kina med
Parisklubben er dog stadig et vigtigt forum for medlemslandene, fordi der stadig er mange gamle sager, og fordi der altid kan komme nye sager med lande, der ikke kan betale deres gæld. Indtil videre er Parisklubben det eneste forum, hvor den slags forhandlinger foregår.
Der arbejdes derfor også på at få nye medlemmer. Israel blev optaget i juni 2014. Og man arbejder på at få BRIK-landende, herunder især Kina, som i dag deltager som observatør, med som fuldgyldigt medlemsland - en vigtig udvidelse for klubben, da Kina låner mange penge ud i i sær Afrika.
»Jo flere vi er, jo stærkere står vi over for debitorlandet«, siger Carl-Johan Mortensen.
fortsæt med at læse
