Der hersker russiske tilstande på børsen i Athen.
Sætter man penge her, risikerer man en gevaldig rutsjetur, op og ned og rundt og rundt, inden man rundtosset og glad kan kan stå med en kæmpe gevinst – eller man kan ligge mørbanket, kvalm og svimmel og have tabt alt.
Grækenlands økonomi er så dårlig og uforudsigelig, at den sidste år blev nedgraderet fra ’udviklet’ til ’nye markeder’. En betegnelse, der også gælder Tyrkiet, Sydafrika og Rusland.
Siden nytår har de 20 største virksomheder en overgang tabt 21 procent, og mindre end en måned senere var alt det tabte hentet og værdien tilmed vokset med 5 procent.
»At handle der er ikke noget, jeg vil anbefale nogen. Børsen i Athen er et farligt sted at være«, siger Mattias Sundling fra Danske Bank. Som chefanalytiker er han godt bekendt med både farer og muligheder på Leoforos Athinon 108, den anonyme hvide bygning, hvor børsen har adresse. Indenfor hersker den absolutte ro, man kan forvente i øjet i en gigantisk storm.
Bekymringerne skrumper ind
I forhallen viser skærme de spidse tinder og dybe dale i kursudviklingen hos enkelte selskaber og hele indekset. Det ligner grafiske fremstillinger af etaper i Tour de France, men her er ingen storsvedende mænd.
Alle børsmæglere sidder ude i deres virksomheder og handler elektronisk, så på selve børsen er kun de kontorfolk, der tjener penge per transaktion og derfor ikke er afhængige af, om kursen går op eller ned.
Indtil 2012 truede det græske stormvejr med at rive hele eurozonen med sig, men nye sikkerhedsmure, nødlån og beredskaber har gjort, at stormen nu ikke længere truer andre end grækerne selv og dem, der har valgt at spekulere her.
De, der gør det, er mest udenlandske, professionelle investorer, men her er også private sparegrise.
»Før var jeg meget mere bekymret, end jeg er i dag. Det handler nok om, at jeg er blevet mere moden, og om, at jeg tror, det værste er overstået«, siger ’Andreas’, der ikke vil i avisen med sit rigtige navn.
Græske demonstranter og politi støder sammen i AthenDet vanskelige ved udviklingen på Leoforos Athinon 108 er, at den ikke kun afhænger af, hvordan de enkelte virksomheder klarer sig, men i meget høj grad også af, hvordan de vankelmodige græske politikere klarer sig, hvilket er helt uhørt i det ellers stabile EU.
»At investere i det græske marked er som at investere i Rusland. Markedet er overskygget af en landerisiko og en makroøkonomisk risiko. I Grækenland er der en enorm landerisiko, og en af grundene er, at landet kan gå i betalingsstandsning eller mere specifikt: at regeringen kan gå i betalingsstandsning, og så er der overhængende fare for, at Grækenland forlader eurozonen«, siger Mattias Sundling.
»Hvis Grækenland får drakmer, vil den falde 30-40-50 procent med det samme, og så bliver man brændt, uanset hvad man har sikkerhed i«.
Kig ikke på kursen hver dag
Tingene var begyndt at gå i den rigtige retning for børsen og græsk økonomi i det hele taget, indtil Grækenlands svar på Enhedslisten vandt valget 25. januar. Nu er der ny usikkerhed om landets kurs og regeringens opbakning til reformer og spareplaner, som er en forudsætning for de nødlån, der blandt andet holder landets banker oven vande.
Aktiekurserne er banket op og banket ned flere gange, siden valget blev udskrevet i december, og bare på en fredag i sidste måned blev en milliard euro trukket ud af græske banker, fordi der ikke var tiltro til, at banksystemet ville overleve weekenden.
»Min virksomhed har 160 millioner euro stående fordelt i flere græske banker. Folk spørger, om vi ikke vil flytte dem, men vi mener ikke, at et græsk exit af euroen er realistisk, så de bliver i Grækenland«, siger Andreas, der anbefaler, at man for den mentale sundheds skyld ikke følger med i kursudviklingen hver eneste dag.
Handlen vokser støt
Hos Danske Banks var interessen i græske kurser større, dengang der var fare for, at eventuelle finansielle sygdomme kunne sprede sig ud over kontinentet fra Athen. I dag er store kursfald ikke noget, der giver svedige håndflader.
»Grækenland er en lille økonomi, der har fået uforholdsmæssigt meget opmærksomhed. Problemerne er succesrigt isoleret til at være græske problemer. Det er en utroligt bekymrende situation for Grækenland, men ikke for EU«, siger Mattias Sundling.
Som en forårsbebuder i vintermørket er den gennemsnitlige daglige handel på den græske børs vokset støt det seneste år. Der har været små tilbageskridt, men tendensen er ikke til at tage fejl af: I hvert kvartal i 2014 blev der handlet for flere penge end i noget kvartal i perioden fra foråret 2011 til tredje kvartal 2013.
Grækerne hamstrer penge - trækker 90 milliarder ud af bankerneFor Andreas er der ingen tvivl om, at det værste er overstået for økonomien. Men i stærk kontrast til mulighederne på børsen og den overordnede tendens står de meget synlige hverdagsproblemer for grækerne.
Folk, der for nylig havde job og hjem, er hjemløse, mere end hver fjerde står uden arbejde, og dagligt rejser veluddannede unge mennesker ud i verden, fordi de har opgivet troen på en fremtid i deres eget land.
»Almindelige mennesker vil se forbedringen, når den er mere fremskreden«, siger han.
fortsæt med at læse
