Danskerne kan god begynde at vænne sig til, at virksomheder tager fem kroner eller derover kroner i gebyr for overførsler via Betalingsservice.

Det står klart, efter at Lene Espersen i går fastslog, at det er i orden, at firmaer tager sig betalt for PBS-betalinger.

»Det må være sådan, at omkostninger, som virksomheder har i forbindelse med serviceydelser, kan de kræve betaling for«, siger Lene Espersen.

Nyt gebyrnavn dukker op
Firmaer må dog ikke kræve mere i gebyr, end deres egne omkostninger er ved betalingen. Den melding har Lene Espersen fået fra Forbrugerombudsmanden.

En virksomhed skal typisk betale PBS knap fem kroner for en overførsel. Hvis firmaet opkræver mere end sine omkostninger, skal gebyret i stedet kaldes et »håndteringsgebyr«, lyder det fra Forbrugerombudsmanden.

Lene Espersen vil nu sikre, at PBS-gebyrer er udtryk for, hvad et firma selv har af udgifter:

»Vejen frem er at sikre, at gebyret afspejler de reelle omkostninger for virksomhederne. Hvis det eneste, vi gjorde, var at regulere gebyrerne, ville firmaerne blot kalde det noget andet«, siger Lene Espersen.

Begyndte i Politiken Lørdagsliv
Debatten om PBS-gebyrer har bølget, siden Politiken 17. oktober skrev om, at alt fra forsikringsselskaber, teleselskaber, finansieringsselskaber til olieselskaber og offentlige virksomheder er begyndt at opkræve gebyrer på mellem 5 og 15 kroner per faste overførsel via Betalingsservice.

LÆS ARTIKELPBS-gebyr er firmaers nye guldkalv

PBS-betaling har ellers i årevis været noget, firmaer har opfordret deres kunder til at benytte for at slippe for gebyrer og rykkere. Eksperter har kritiseret virksomhederne med henvisning til, at de har vænnet 95 procent af danske husstande til at bruge PBS-betalinger, og nu sniger de et gebyr ind. Siden har en række partier opfordret regeringen til at gribe ind. Lene Espersen mener imidlertid, at kunden kommer til at betale for omkostningerne ved PBS-overførslerne, uanset hvad politikerne gør.