Uanset hvad politikerne gør, kan de ikke få folk til at bruge så mange flere penge, at det bringer Danmark ud af krisen. Valgkampen er ellers fuld af forslag, som skal få gang i det private forbrug, men reelt er der lukket for politiske muligheder. Det konkluderer førende eksperter, når de sammenligner med, hvordan Danmark sidst fik gang i økonomien i starten af 90’erne: »Der er en overdreven opfattelse i valgkampen af, hvad politikerne kan gøre i forhold til det private forbrug. Politikerne taler meget om det for at signalere, at de tager det lave forbrug alvorligt, men det er meget beskedent, hvad de reelt kan gøre ved det«, siger tidligere overvismand Torben M. Andersen, der er økonomiprofessor ved Aarhus Universitet.
Lavere rente hjalp
Senest, danskerne for alvor oplevede, at et opsving kom i gang, fordi privatforbruget pludselig steg, var i starten af 1990’erne. Et af midlerne var et fald i renten, som boligejerne tjente stort på ved at omlægge lån. Det kom samtidig med, at regeringen med en såkaldt ekspansiv finanspolitik forsøgte at pumpe penge ud i samfundet ved hjælp af offentlige investeringer, viser analyser, som Nationalbanken i 2003 foretog af fænomenet.
»Men de håndtag, man brugte i 90’erne, kan vi ikke hive i i dag. Renten er i forvejen historisk lav. En mere ekspansiv finanspolitik er utrolig vanskelig, for det vil kræve, at det offentlige bruger flere penge, og en af årsagerne til, at folk ikke bruger penge lige nu, er netop frygten for, at velfærdsstaten ikke er ordentlig finansieret«, siger tidligere vismand Jan Rose Skaksen, som er økonomiprofessor ved handelshøjskolen CBS i København.
Tidligere tiltag gav ingen mirakler
Politikere har tidligere talt om, at det kunne sætte privatforbruget i gang, da man sidste sommer udbetalte den Særlige Pensionsopsparing, SP, og denne sommer gav tilskud til renoveringer med ’BoligJob-ordningen’. Alligevel viste sidste uges tal, at det private forbrug er faldet over 1 procent i første halvdel af 2011.
»Privatforbruget handler mindre om størrelsen på rådighedsbeløbet og mere om, hvorvidt politikerne kan gøre folk så trygge ved fremtiden, at de tør bruge pengene nu. Det sker kun, hvis folk har tillid til, at politikerne har styr på økonomien«, siger Jan Rose Skaksen.
Friværdi kan ikke bruges Lige nu ser udsigterne imidlertid værre ud for fremtiden, viser en analyse, Arbejdernes Landsbank har lavet for Politiken. Danskerne indkøb i detailhandlen faldt igen i juli, så butikkernes omsætning nu er nede med 10 procent siden 2008. Årsagen er hovedsageligt, at mange danskere efter boligprisernes fald er blevet bevidste om, at deres friværdier ikke er sikre penge at forbruge af: »Vi må nu erkende, at det er vores lønkroner, der hovedsageligt skal finansiere vores forbrug«, siger cheføkonom Lone Kjærgaard fra Arbejdernes Landsbank.
