Danskerne mister milliarder på lavt forrentede bankkonti

Lyt til artiklen

Danskernes opsparing i banken sætter rekord. I dag har de private husholdninger i alt 792 mia. kr. stående på deres bankkonti. Det er det største beløb, danskerne nogensinde har haft i banken, ifølge Danmarks Statistik. Men størstedelen af opsparingen – 471 milliarder eller cirka 84.000 kroner per dansker – er placeret på almindelige indlånskonti, der ofte giver tæt på nul i rente. Det koster danskerne milliarder af kroner i tabte renteindtægter, viser en udregning foretaget af Nykredit for Politiken.

Ingen raketvidenskab
I udregningerne er der taget udgangspunkt i, at alle danskere flyttede alt over 20.000 kroner fra deres almindelige lønkonto med en rente på 0,5 procent til en opsparingskonto med et års binding og en rente på 1,75 procent. Det ville betyde, at den samlede ekstra renteindtægt til danskernes husholdninger på et år ville beløbe sig til 4,5 mia. kr.

Valgte husholdningerne at binde pengene i tre år med en tilhørende højere rente på 2,5 procent, ville det give en ekstra årlig renteindtægt på 7,2 mia. kr., viser Nykredits beregninger, der er baseret på Danmarks Statistisk seneste opgørelser over opsparinger.

LÆS OGSÅForbrugerne snyder sig selv i tilbudsjagten

»Det er ikke raketvidenskab at få en bedre rente på ens opsparing. Alligevel vælger rigtig mange danskere at parkere ret store summer på lavt forrentede indlånskonti. Men man bør spørge sig selv, om de penge ikke har fortjent en bedre skæbne«, siger økonom Johan Juul-Jensen fra Nykredit.

Af Nykredits beregninger fremgår det også, at der for hver enkelt dansker er gode muligheder for tjene ganske godt på at se sig omkring i bankernes tilbud, inden de placerer deres opsparing.

De rigeste har flest rige onkler Har du eksempelvis en opsparing på 250.000 kr., vil du tjene 3.125 kr. før skat ved at indsætte pengene på en opsparingskonto med et års binding og en rente på 1,75 procent, frem for at have dem stående på en lønkonto med en rente på 0,50 procent. Og har du så meget overblik over dine indtægter og udgifter, at du kan binde din opsparing i tre år, vil du tjene ekstra 15.454 kroner, hvis du vælger en opsparingskonto med en rente på 2,5 procent frem for en lønkonto. LÆS OGSÅMillionær kan ikke få et lån i sin friværdi »Det er ret nemt at tjene de her penge. Det kræver ikke et langt møde med banken at binde dine penge i en periode«, siger Johan Juul-Jensen. Det hører dog også med, at det kan koste dig ganske dyrt, hvis du mod forventning får brug for dine penge, før bindingsperioden ophører. Mange banker beregner en dekort på op til et par procent af det hævede beløb, hvis du hæver pengene før tid. Samtidig skal du huske at holde din opsparing i hvert enkelt pengeinstitut på under de 750.000 kroner, der er dækket af indskydergarantifonden. Professor i erhvervsøkonomi Peter Løchte Jørgensen fra Aarhus School of Business, der i dag er en del af Aarhus Universitet, kan imidlertid godt forstå, at det ikke er alle danskere, der kigger deres bankopsparing efter i sømmene. Økonomisk polstring er godt

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her