Den seneste tids massive prisstigninger på lån og kassekreditter får vrede danskere til at skyde med skarpt på bankerne. Det afslører et kig på Facebook, hvor bankerne i stigende grad opretter profiler i et forsøg på at tiltrække kunderne. »Undskyld mig, er I blevet en bank som bare for hver en pris vil suge skillinger ud af folk, som i forvejen ikke har penge?«, skriver eksempelvis en kvindelig kunde på Nordeas Facebook-side. Vil tjene flere penge
Landets anden storbank, Danske Bank, er også under beskydning på Facebook. Banken præsenterede for nylig et halvårsoverskud på 4 milliarder kroner og varslede i samme ombæring filiallukninger og yderlige renteforhøjelser. Det er ikke populært, fremgår det. »Ja, men hvad med det ’flotte regnskab’, som åbenbart betyder højere renter og færre afdelinger, det gør da, at man meget kraftigt overvejer at få sig en ny bank, man hører hele tiden, at renten falder, samtidig med at Danske Bank sætter den op, det hænger da ikke sammen«, anfører en kunde. LÆS OGSÅBank til kunder: I kan først få lavere rente, når I tjener nogle flere penge Siden 1. januar 2011 er renten på en typisk kassekredit på 50.000 i mange banker steget med mellem 1 og 3 procentpoint, viser tal fra analysefirmaet Mybanker. Voldsomst er stigningerne på den laveste rente på kassekreditterne, hvor Dronningelund Sparekasse topper listen med en rentestigning på over 9 procent. Nykredit Bank følger efter med en stigning på 4,355 procentpoint, mens stigningerne for Danske Bank, Jyske Bank og Nordea ligger på henholdsvis 3,7, 2,4 og 2 procentpoint. »Vi ser den udvikling, at der er nogle banker, som simpelthen lader renten stige for at tjene flere penge«, siger John Norden fra Mybanker. LÆS OGSÅDanske Bank er ikke længere »landets billigste« Ifølge Mikkel Korntved fra firmaet Loyalty Group, der er ekspert i kunderelationer, har bankerne historisk kunnet tillade sig at være ret ligeglade med kunderne. »Den finansielle sektor har gennem årene været kendetegnet ved, at man har kunnet gøre sine kunder gennemsnitlig mere utilfredse end andre brancher, uden at de har valgt at skifte til en ny leverandør. Der har været en klar træghed i kundernes vilje til at skifte bank«, siger han og fortsætter. »Der er altid et tipping point, hvor kunderne ikke vil være med mere. Det punkt kan meget vel være tæt på«. »På et eller andet tidspunkt vågner folk op og siger, at nu gider vi altså ikke mere. Bankerne kan ikke blive ved med at tro, at verden er, som den altid har været. Her spiller sociale medier som f.eks. Facebook også ind. Folk kan se, at de ikke er de eneste, der er utilfredse«, siger han.
Rygende utilfredshed Den vurdering støttes af John Norden. »Bankerne kan godt bevidstløst fortsætte med at sætte renten i vejret, men på et eller andet tidspunkt kommer der en reaktion. Vi er derhenne, hvor mange er blevet ramt af stigningerne, samtidig med at reallønnen er gået ned. Vi ser en rygende utilfredshed«, siger han. På Facebook forsøger bankerne at svare: »Siden krisen ramte i 2008 har bankens regnskaber ikke været så gode. Og dette regnskab er – selv om det går den rette vej – slet ikke på det niveau, investorerne forventer af Danske Bank«, skriver Barbara fra Danske Bank.