231.785 danskere er i gældskrise, selv om alle taler om opsving

Illustration: Morten Fogde
Illustration: Morten Fogde
Lyt til artiklen

Danmark er ude af krisen.

Sådan lyder budskabet fra politikerne, der bakkes op af adskillige økonomiske prognoser og nøgletal.

Men på trods af et gryende økonomisk opsving, så er antallet af dårlige betalere langt fra tilbage på før-krise-niveau. I januar 2008 – før krisen – var antallet af dårlige betalere i RKI-registret – eller Ribers, som det stadig hedder i folkemunde – omkring 185.000. Det tal steg og steg i kriseårene, og toppede foreløbigt i januar sidste år med 232.804 gældsregistrerede danskere. Siden da er tallet ikke faldet betydeligt, og på trods af generelle forbedringer i landets vækst, huspriser og beskæftigelse, var der ved indgangen til juli i år 231.785 danskere i RKI.

»Krisen var meget, meget dyb – faktisk var det den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. Så at der ikke er et nævneværdigt fald i antallet af dårlige betalere er nok et spørgsmål om, at så meget bedre går det ikke. Der er stadig er en bekymrende stor gruppe mennesker i Danmark, som har svært ved at få enderne til at mødes i deres økonomi«, siger privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen.

Kan være forsinket effekt

Dårlige betalere i RKI bliver fjernet fra registret efter fem år, uanset om de har betalt deres gæld eller ej. Det betyder dog ikke, at gælden forsvinder. Men femårsfristen kan dog alligevel have betydning for tallene, forklarer Las Olsen:

»Når det tager fem år at komme ud af RKI, hvis man ikke selv afdrager sin gæld, så har man et meget langt efterslæb fra de rigtig hårde kriseår, som for privatøkonomien var omkring 2010-12. Derfor kan tallene i RKI-registret være forsinkede i forhold til resten af økonomien«.

TAST DIN ALDER:

Tast din alder: Se, hvor mange penge din årgang skylder

Den udlægning er Torben Laustsen enig i. Han er bankdirektør i Nordea med ansvar for privatøkonomi.

»Der er ingen tvivl om, at lavpunktet var det, man så sidste år. Det kan næsten ikke gå anderledes med udviklingen i arbejdsløsheden og de mange andre ting, der peger på, at vi er på vej ud af krisen. Men sådan en effekt tager lang tid om at bygge sig op, og på samme måde tager den også lang tid om at blive mindre igen – i takt med at beskæftigelsen stiger, vil der også komme en forsinket effekt på antallet af dårlige betalere«, siger han.

Viser et polariseret Danmark

Der er stor forskel på, hvor de dårlige betalere bor. I Region Sjælland er 6,52 procent af den voksne befolkning over 18 år i RKI-registret. Ikke ret langt borte i region Hovedstaden er 4,47 procent af befolkningen dårlige betalere, men inden for regionen svinger det også meget. Fra 2,08 procent af befolkningen i Allerød til 8,74 procent i Ishøj. Lolland topper listen over dårlige betaler med en repræsentation på 10,53 procent, hvilket er en forværring i forhold til juli sidste år. Det bekræfter ifølge en økonom, at Danmark bliver mere og mere opdelt.

»Det er voldsomt, at mere end hver tiende voksne på Lolland er registret som dårlig betaler, mens det i Allerød er en ud af halvtreds. Det viser et stadig mere polariseret Danmark«, siger analysechef Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.

Gælden er eksploderet under krisen

Størrelsen af den gæld, som de danskerne i RKI ikke kan betale, er også vokset eksplosivt under krisen, og er mere end fordoblet fra i alt 7,3 milliarder kroner i 2008 til 17,3 milliarder kroner i juli sidste år. Siden da er det tal dog faldet med 800 millioner til 16,5 milliarder kroner i år.

»Det viser, at nogen er blevet i stand til at betale. Det kan være, at de er sluppet af med et hus, som de ikke har kunnet sælge i flere år, men nu hjulpet af de gode tider har fået solgt. Hvis opsvinget holder ved, hvilket vi regner med, så vil der også blive afviklet gæld, og der skal nok også ske et indhug i antallet af dårlige betalere, men der vil være geografiske områder, hvor udviklingen ligefrem går den forkerte vej«, siger Jonas Schytz Juul.

I Experian, som ejer det danske RKI-register, er direktør Jens Hjortflod optimistisk om fremtiden.

»Vi kan se nogle tegn i tallene, som viser, at det er på vej i den rigtige retning, så vi venter i spænding på at se tallene til december, før vi endeligt kan sige, at kurven er knækket. Men vi tror helt klart, at vi vil se en tilbagegang i antallet af dårlige betalere i takt med, at økonomien bliver bedre«, siger han.

Mathias Petersen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her